Hold op med at skændes om penge

Afsnit 2: De forskellige penge-typer

Se mere om: parforhold, mænd, økonomi


DE FORSKELLIGE PENGE-TYPER

Før I går i gang med den store pengesnak, er I nødt til at finde ud af, hvilken penge-planet I hver især kommer fra. Kig grundigt på disse fire typer. Hvilken type beskriver bedst din kæreste - og hvad med dig selv?


Type 1: En krone sparet er en krone tjent
Denne type mand nægter at give 5,95 kroner for en liter mælk i Føtex, hvis han kan få den for 4,50 i Netto en kilometer længere nede ad gaden. Han er ikke bare almindeligt nærig; for ham er det en sport at spare. Han har fuldstændig styr på, hvor mange 20’ere, der ligger i hans pung, og hvis du låner en af ham, bliver du stensikkert bedt om at betale den tilbage - med renter!

Han er sandsynligvis vokset op i et hjem, hvor der ikke var råd til at slå ret meget ud med armene. Lommepenge var ikke noget, han fik, det var noget, han tjente. Derfor ligger det dybt i ham, at det er prisværdigt at være påholdende.

Hvis du nogen gange er ved at kaste op over hans nærighed, skal du huske på, at det i sidste ende også kommer dig til gode, at han kan finde ud af at spare i hverdagen: Når dine veninder og deres kærester engang om nogle år skal i banken og tigge og bede om et hus-lån, har han hele udbetalingen stående på en konto.


Type 2: Altid lidt på røven
Hvis din kæreste hører til denne pengetype, kan du være stensikker på, at du aldrig bliver inviteret ud efter den 10. i måneden. Og det er ikke, fordi han ikke vil bruge penge på dig - han er bare konstant flad og faretruende tæt på at nå grænsen på sin kassekredit.

Når lønnen hver måned ruller ind på kontoen, skynder han sig at bruge hele molevitten på byture, fladskærms-tv’er og (hvis du er heldig) gaver til dig. Derefter bliver han overrasket, når der kommer en irriterende el-regning, der skal betales - og han ender tit med at låne penge af sine forældre eller venner for at få det hele til at hænge sammen.

Forskellen på ham her og mr. Big spender er, at han er helt klar over, at der er et problem. Han anerkender, at hans økonomi hænger i laser, og derfor får han også nervøse trækninger, så snart ordet ’pengesnak’ bliver bragt på banen.


Type 3: Mr. Big Spender
Overskriften siger jo lidt sig selv: Denne mand elsker at overdænge dig med dyre gaver. Når du til jul giver ham en dvd-film, får du en dvd-afspiller af ham. Han tager dig med på de dyreste restauranter og de vildeste ferier. Og du kan ikke lade være med at spørge dig selv, hvordan filan han gør det - for han tjener nemlig ikke nødvendigvis mere end dig.

Svaret er indlysende: Hans visa-regning alene ville være nok til at tapetsere hele Frederik og Marys nye palæ - 3 gange! Det er en meget god mand at date, men den dag, I indfører fællesøkonomi, er han pludselig lidt mindre spændende at være sammen med.

Mr. Big Spender kommer sikkert fra en familie, hvor forældrene også har smidt om sig med penge. Alternativt er han vokset op i samme familie som mr. ’En krone sparet er en krone tjent’ - men nu gør han oprør ved at købe alle de ting, han måtte undvære hele sin barndom.


Type 4: Joachim Von And
Denne mand er ikke vild med penge. Han æææælsker dem! Mens hans kammerater rendte rundt og spillede fodbold i frikvartererne, gik han rundt på sidelinjen og solgte slik - og han endte faktisk med at tjene en god skilling på det.

Joachim von And ved alt om penge. Han er villig til at tage en kalkuleret risiko, men først efter grundig research og nøje overvejelser frem og tilbage. Hvis det er sådan en mand, du har fundet, kan du godt regne med, at han kommer til at tjene kassen på længere sigt - men samtidig kan du være stensikker på, at jeres ferier altid kommer til at gå steder hen, hvor han lige kan tjekke et par forretningsmuligheder ud samtidig.

« Forrige afsnit Næste afsnit »

Hvis du kunne lide artiklen, vil du nok også kunne lide Sådan scorer du en rig mand eller Kan du styre din økonomi? eller Slip af med det trælse overtræk.

Woman 3 numre af Woman + StyleSnob silketørklæde for kun 99 kr. Bestil »

Kommentarer (1)

  1. hunhund hunhund Indlæg: 1
    22/07 2010 kl. 15:58

    Hej Momen´s

    Min kærste og jeg er meget uenige om vores økonomi.
    Jeg har været single længe og har en "hammer god økonomi", dvs. bor i egen gældfri bolig på 104 kvm2 samt har fast job i det offentlige. Han er jævnalderen med mig og han er fraskilt samt har halvdelen af forældremyndigheden over sine 3 børn der til dagligt bor hos deres mor. Han er ufaglært og er arbejdsløs. Han har tidligere haft et mellemstort firma men har lukket dette da ex-konen lavede bedrageri. Han fortæller ofte om hvormange penge de havde samt flere store biler mv.
    Jeg har fuld forståelse for, at han ikke aktuelt har det store økonomiske råderum, men jeg kan knap nok få lov til at give ham en enkelt kop kaffe uden han føler sig i evig taknemlighedsgæld til mig. Vi kan ikke foretage os noget socialt på nogen måde uden vi taler økonomi og det er jeg ret træt af. Han ønsker meget, at vi får barn sammen, men jeg vil kun have et barn hvis vi bor sammen. Men hvordan skal vi deles om en fælles fremtid og økonomi?

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive her

eller Opret din egen profil på Woman.dk

Relaterede

Afstemning

Har du haft problemer med at gennemføre sex på grund af din partners pik?

Abonnér på WOMAN Se alle tilbud

Opret profil Log ind