sss
Sexbrevkasse

Jeg hedder Theresa Johanne Kirkby og er en ung og frisindet sexolog, hvis passion for åbenhed gør mig i stand til at nedbryde sociale og seksuelle tabuer. Til daglig læser jeg til kropsterapeut ved siden af mit arbejde som sexolog/terapeut.

Her i sexbrevkassen deler jeg gode råd og tips i form af ekspertviden såvel som personlige erfaringer og besvarer bedst muligt dine spørgsmål vedrørende sex, kærlighed og intimitet. Jeg er ikke bange for at snakke højt og dele af egne seksuelle erfaringer og følelser, så forvent et ærligt og jordnært svar – et svar, som vi alle kan forstå.

Du kan stille mig spørgsmål her på sexbrevkasse@woman.dk. Spørgsmålene, du stiller, kan blive brugt redaktionelt af Woman.dk, men vil være helt anonyme.

Har du lyst til at vide mere om mig eller mit arbejde, er du velkommen til at kontakte mig på min hjemmeside www.Theresajohanne.com eller på min Facebook.

 


Stil dine egne spørgsmål til Womans sexolog i vores sexbrevkasse

Womans sexolog, Theresa Kirkby

Kære læser..

Jeg hedder Theresa Johanne Kirkby og er uddannet sexolog og igangværende kropsterapeut-studerende som TOTUM-behandler. Som sexolog arbejder jeg med problemstillinger fra knas i sexlivet til bearbejdelser af følelser i forhold til “hvordan finder jeg dog en kæreste?”. Mange af os skrøbelige og fantastiske mennesker sidder inde med SÅ mange tanker, følelser og spørgsmål vedrørende sex, seksualitet, intimitet og forhold som kan være svære at håndtere alene. Er jeg normal? Er det normalt? Hvad skal jeg gøre i en given situation? Hvordan finder jeg kærlighed? Er der noget galt med min krop? Hvorfor er det så svært for mig at nyde sex? Hvordan bliver jeg mere feminin? Osv...
 
Jeg har været så heldig, at få lov til at styre denne sexbrevkasse her hos Woman, som er til for dig, som er nysgerrig på og måske brænder inde med spørgsmål vedrørende intimitet, sex eller forhold. Der er ingen dumme spørgsmål og alle svar bliver modtaget med kyshånd, så tøv ikke med at skrive til [email protected].
Jeg vil gøre mig bedste for at give dig et professionelt og personligt svar.
 
De varmeste hilsner fra,
Theresa <3
 
Husk, at du også kan få svar på dine egne spørgmål om sex, parforhold og meget mere i Sexbrevkassen. Send dit spørgsmål til [email protected]

Sådan får du en orgasme, hvis du har svært ved det

Svært ved at få orgasme? Læs med her

“Hej!

Jeg skriver fordi, at jeg ikke kan få orgasme. Jeg har en kæreste, og vi har det rigtig godt sammen. Jeg er meget tryg ved ham og sexen er god, men alligevel er det som om at jeg ikke kan få en orgasme. Han bruger mest hænderne, fordi det ikke giver så meget, når han går ned. Nogle gange kan det føles som om, det er tæt på, men det sker ikke og til sidst må jeg bede ham stoppe fordi, at det på en måde ikke føles rart længere.

Jeg ved ikke hvordan det føles, så jeg kan godt være lidt bange for det også, og jeg kan derfor godt tænke, at det ikke skal ske første gang, når jeg er sammen med ham. Jeg har hørt, at det er godt at onanere, men det er bare ikke så tit, at jeg har lyst, hvilket også kan bekymre mig lidt... Håber du kan hjælpe. Er der noget jeg kan gøre ved det?

Mvh. Anonym”

 

Kære Anonym

Jeg kan godt forstå, hvad du mener med, at du på en måde er bange for at få din første orgsme med din kæreste, da jeg kan forstå, at det er et uberørt univers for dig? Jeg ville da også være en smule nervøs, hvis det var mig. Men netop fordi du har denne frygt liggende i dig, er det med til at sætte en hinder for din orgasme.

Jeg lærte mig selv at få orgsme ved at onanere. Jeg onanerede ikke meget som teenager, og begyndte faktisk først, da det endelig slog mig; "Hey.. det kan ikke være rigtigt, at du ikke kan få orgasme, Theresa! Nu MÅ du lære det." Jeg havde heller ikke så meget lyst til at onanere i starten, da jeg ligesom ikke rigtig fik noget ud af det. Det var super svært, og jeg blev ved med at miste mit fokus, samt følelsen i fissen. Jeg prøvede at fantasere om alt muligt frækt, men det virkede ikke.
Men.. Jeg blev ved. Jeg var stædig og følte nærmest, at jeg var på en mission. For hvordan skal en anden kunne give os en orgasme, hvis ikke vi selv kan?

Mit råd til dig lyder som følgende:

1. Køb en dildo

Du skal onanere, selvom du ikke har lyst. Køb noget kokosolie, tænd for nogle stearinlys og sæt tid af til at hygge med dig selv. I stedet for at se din yndlingsserie på Netflix, så onanér. I stedet for at tjekke updates på Facebook, inden du går i seng, så onanér. Brug tid på at massere din mave, dine lår, dine bryster. Det er ikke kun dit underliv, som er rart at røre ved. Jeg elsker fx at stimluere mine brystvorter og ae mine inderlår. Jo mere vi rør ved og giver vores krop kærlighed, desto mere vil den åbne sig for vores berøring.

Drop målet og tanken om, "jeg SKAL komme" og prøv istedet at fokusere på at være helt tilstede med dig selv. Leg med din fisse. Hvor føles det dejligt at røre? Hvor i skeden er du mest sensitiv? Hvordan føles det at lege med din skedeåbning? Vær nysgerrig på dig selv og din krop. Når du først begynder at kunne "komme", vil du også begynde at have meget mere lyst til at onanere og lyst til sex. Og bliv så ved med at øve dig! For øvelse gør mester. ;)
 
2. Husk din vejrtrækning

Vi har det med at glemme at trække vejret fra maven, både i dagligdagen og mens vi har sex. Hver gang du føler, at du er ved at være tæt på at få en orgsame, så bliv bevidst om din vejrtrækning og tag nogle dybe ind- og udåndinger. Det hjælper dig blandt andet med at flyde ned i kroppen igen, da man lige inden man er ved at "komme", nogle gange godt kan tænke; "Ja!! nu sker det. Nu er jeg ved at komme." - og så mister man ofte orgasmen, da man hopper op i hovedet.

3. Drop hjælpemidler

Hvis det på ingen måde virker for dig, at onanere dig til en orgasme uden "hjælpemidler" i form at porno eller erotiske noveller, så indrag det i din onani. Se noget porno, læs noget erotik. Hvordan påvirker det dig? Bliver du liderlig af det? Hvor meget skal du se eller læse, før du bliver våd? Nogle kvinder/mænd har det en smule svært ved at skulle se porno, da de føler en smule skam ved det. Men der er intet skamfuldt i at se porno!

4. Dagligt mantra

Prøv at gøre dit daglige mantra til: "Jeg er en orgasmisk, smuk, lidenskabelig og liderlig kvinde." Og bliv ved med at sige dette til dig selv, igen og igen - hver dag. Du behøver ikke at sige det højt, men det vil klart give den største effekt, hvis du gør.

Måske lyder mit sidste råd en smule mærkeligt, men overbeviser du først din hjerne om, at du er: orgasmisk, smuk, lidenskabelig og liderlig, så vil din krop også begynde at tro på det. Og siger du disse ting til dig selv hver dag, så vil du med 100% begynde at mærke en forandring inden i dig.

Det var vist alt for nu.
Jeg håber inderligt, at du formår at onanere dig til din første orgasme. Jeg tror i hvert fald på dig, så nu skal du bare tro på dig selv.

Kærligst

Theresa Johanne

Husk, at du også kan få svar på dine egne spørgmål om sex, parforhold og meget mere i Sexbrevkassen. Send dit spørgsmål til [email protected]

“Sådan lærte jeg at få orgasme og nyde sex for min egen skyld”

Sexbrevkasse | Theresa Kirkby

Kære læser..

Der var engang, hvor jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne få orgasme, fordi jeg aldrig havde fået en. Men derfor elskede jeg sex alligevel. Ikke så meget, fordi jeg nød at mærke, hvad jeg mærkede. Nej, mere fordi jeg blev tændt af at gøre min kæreste tændt. Jeg følte mig fræk og begæret og min selvsikkerhed voksede i takt med mine porno-moves. Mhmm.. han ville ha' mig, og han elskede min krop. Sex kom (sørgeligt nok) derfor til at handle mere om min partner, end det kom til at handle om mig.

Mit manglende selvværd

For selvom jeg havde en kæmpe krone af selvsikkerhed, manglede mit fundament af selvværd. Jeg var fx ikke særlig vild med at få slikket fisse, da jeg ikke brød mig om at være i "seksuelt-nydelses-fokus" - for jeg kunne jo ikke "komme". Nej, jeg ville meget hellere sutte lidt på hans pik – det var jeg jo så god til.

Heldigvis har jeg altid været meget filosofisk tænkende og efter at blive inspireret af en bog jeg læste på daværende tidspunkt, begyndte jeg at tænke mere over mit eget værd. Kunne det nu være rigtigt, at JEG ikke kunne få orgasme, når "alle" andre kunne? Hvad betød det for min egen selvforståelse, at jeg havde sex for at føle mig begæret? Tankerne begyndte at fylde mere og mere, og det var ud fra dem, at min "Mission Masturbation" blev sat i gang - for nu skulle jeg kræft edme give mig selv orgasmer! Jeg fik krampe i hænderne, min klitoris blev nærmest øm, men det lykkedes mig at stønne ud i en dejlig kombinationsorgasme efter 2 timers vagina-kamp med min lyserøde dildo. Øvelse gør mester, og efter en kort, men træningsrig stund, kunne jeg få mig selv til at komme på 5 minutter.

Sex begyndte at handle om mig

Jeg oplevede at mit seksuelle selvværd steg i takt med, at jeg lærte mig selv og min krop at kende. Sex begyndte at handle mere om mig, om intimitet, om nydelse, om nærvær, om samvær end om at tilfredstille min partner. Og hold kæft hvilken forskel det har gjort for hele min selvforståelse og mit selvværd.

Jeg tror mange af os går rundt med tanker vi ikke kan formulere, følelser vi ikke forstår og spørgsmål vi ikke kender svarene til i forhold til vores seksualitet, parforhold og selvopfattelse.

Heldigvis er jeg lidt af en sex- og personlig udviklings nørd med en rygsæk af erfaring, hvilket gør mig en god veninde at spørge til råds. Og så er jeg ovenikøbet også uddannet sexolog.

Du skal være så hjertens velkommen, og jeg vil svare på alle dine spørgsmål, problemer og tanker så godt jeg kan.

Varme smil fra Theresa Johanne

 

"Hjælp, jeg får smerte og svien i mit underliv, når vi har sex"

Vaginasmerter

Kære Theresa Johanne,

Jeg har en fantastisk dejlig kæreste. Vi har været sammen i et halvt år, og han behandler mig så godt, som man kan forestille sig.

Vi havde dejlig sex i de første tre til fire måneder af vores forhold, men desværre er det gået ned af bakke på det sidste.

Jeg får spændinger/smerter og svien i mit underliv, når vi har sex, og har det længe efterfølgende.

Jeg har været hos lægen fire gange inden for det sidste halve år – ingen kønssygdomme, men jeg har myoser og har haft en underlivsbetændelse, som jeg ikke har mere. Jeg har førhen haft kronisk blærebetændelse i fem år og er meget bevidst om mit underliv. Jeg kan ikke lide at have noget oppe i mig, som ikke er en pik, ergo noget unaturligt.

Jeg mistænker, at det alt sammen er psykisk.

Så derfor mit spørgsmål – Har du nogen erfaring med dette, og hvad man kan gøre?

Jeg takker på forhånd for din tid, og håber, at du også har tid til at svare mig :)

Med venlig hilsen Mille

 

Kære Mille.

Tak for dit brev. Jeg har ikke selv erfaringer med dette, men kender et par stykker som har. Jeg tror på at de fleste ting, som giver os fysiske smerter, bunder i vores psyke og følelser. Jeg tror på, at vi for eksempel ved at undertrykke følelser som vrede, angst eller sorg, vil kunne forårsage sygdomme og smerter i kroppen. Så ja, jeg vil give dig ret i, at din situation sikkert bunder i noget psykisk.

Vaginaen er et meget følsomt og sårbart sted, og det er utroligt, at vi ikke snakker om vores vaginaer med mere kærlighed og omsorg end vi gør. Det er gennem vaginaen, at liv bliver skabt og liv kommer ud. Derfor giver det også god mening, at der i skeden ligger rigtig mange følelser. Kvinder som er blevet seksuelt misbrugt eller som har fået overtrådt deres seksuelle grænser, har ofte voldsomme smerter i eller problemer med underlivet. Psykiske og følelsesmæssige traumaer har det med at sætte sig i vores *Yoni*, som er sanskrit for vagina og betyder "et helligt sted" – og i dette hellige sted lægger traumerne sig til rette, for eksempel i form af myoser. Jeg kender ikke til din seksuelle historie, og jeg siger ikke, at du er blevet seksuelt misbrugt. Men uanset om vi er klar over det eller ej, så er vores vagina en hellig del af kroppen, og det er derfor vigtigt, at vi tager os af hende.

Derfor synes jeg du burde overveje, at få din en yonimassage ... Hvis vi har myoser i nakken, får vi en massage. Har vi smerter i lænden, føles det frigivende at blive masseret. Hvorfor skulle det være anderledes med vores underliv? Burde det ikke også blive masseret engang imellem, smerter eller ej?

En yonimassage er en tantrisk behandlingsform, hvor du som klient, typisk får en to-tre timers intim massage. Man starter som oftest med at få hele kroppen masseret godt igennem, indtil man slapper heeeeeeelt af. Dernæst vil behandler langsomt bevæge sig ned mod din yoni. Der bliver ikke rørt ved klitoris, og denne behandlingsmetode handler ikke om, at "get you off", den handler om at åbne dig op og nedbryde eventuelle psykiske og følelsesmæssige traumer. Jeg ved, at det måske lyder meget grænseoverskridende, men jeg har selv fået et par stykker, og vil helt klart anbefale det!

Ingen yonimassager er ens, og kvinders reaktion på massagen er også meget forskellig. Nogle bryder sammen i gråd, nogle skriger i undertrykt vrede, mens andre får vilde kropsorgasmer – det kommer helt an på, hvad der ligger derinde og dulmer.

Jeg kender mange gode tantrabehandlere her i Danmark, og vil personligt gerne anbefale dig et par stykker, hvis du har brug for det. Ellers kan du jo google dig lidt frem og tilbage.

Din yoni har brug for dig lige nu, og du har brug for hende – jeg ønsker dig held og lykke med dine behandlinger, og håber inderligt på, at du følger op på mit råd, når du er klar til det.

Varme kram fra Theresa.

P.s. Tøv ikke med at kontakte mig privat med yderligere spørgsmål eller tanker.

Husk, at du også kan få svar på dine egne spørgmål om sex, parforhold og meget mere i Sexbrevkassen. Send dit spørgsmål til [email protected]