Par sidder på en halmballe
© iStock

10 virkelig gode grunde til, at en landmand er den bedste kæreste i verden

Dem, der sagde, at landmænd er sexede, havde én ting: Ret!

25. februar 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

1. Hans krop er helt perfekt skruet sammen. Tro os, alle de hiv og sving i traktoren (og ja, vi snakker altså om en ægte traktor, så gem dine beskidte tanker væk) er bedre end en trillion timer i et fitnesscenter. 

2. Hvis kalenderen siger sommer, er hans kulør ikke til at stå for. Måske bør selvbruner-firmaerne få et par tips fra nogle landmænd? De har i hvert fald den mest delikate glød, hvis du spørger os. 

3. Han er ikke bange for at blive beskidt. Og det er godt fordi? Well, den kan du vist godt selv regne ud...

4. Han er god ved dyr. Ligegyldigt om du er hunde- eller kattemenneske (eller overhovedet ikke kan fordrage de små kræ), viser det, at han bag den hårde, beskidte hud har et blødt hjerte.

5. Han er ikke bange for at binde sig. Hans familiegård er gået i arv i generationer, og han har sine fødder solidt plantet i den jord, han altid har travet rundt i (men husk, det betyder også, at du får seriøse udfordringer, hvis du vil flytte ham med ind til byen).

6. Der er random oplevelser i vente. Traktortræk, høstgilder og hønseskidningskonkurrencer er blot nogle af de... hmm, lad os kalde dem anderledes oplevelser, som din kæreste i fremtiden kan finde på at hive dig med til.

7. Han er familiemenneske ud til fingerspidserne. Igen, det der med familiegården, traditioner og at ‘bedstefar og oldefar også var landmænd’ har rustet ham til at være et ægte familiemenneske, og hvem vil ikke gerne være sammen med sådan en mand?

8. Hjælpsom er hans mellemhavn. Hvem hjælper naboen, når markerne skal pløjes, eller høsten skal i hus? Rigtigt igen: Det gør en landmand! Så han vil med garanti også stille op, hvis du råber om hjælp (også selvom det ikke inkluderer en mejetærsker eller en malkemaskine).

9. Han ved, hvordan han skal bruge sine hænder. Jeps, den passer ikke kun på håndværkere.

10. Han er sådan en lækker, naturlig outdoor-type, der elsker frisk luft. Dem, der sagde, at friluftsmænd er sexede, havde én ting: Ret!

Vil du læse flere spændende artikler om kærlighed og dating, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?