Gæsteblog: Den skøre kattedame

De sidste to år har jeg boet alene i min lejlighed sammen med mit ”barn” katten (yes! skør kattedame)
 Jeg er vild med mit lille hjem, fordi det fuldstændig afspejler den jeg er. Her har der ikke skulle tages hensyn til indretning i forhold til roomies (som i start-tyverne) eller til kæreste (som i midt-tyverne). Denne lejlighed har været helt og holdent mit eget ”sacred place” så at sige.
 Det ville være synd at kalde mig en person med rengøringsvandvid, til gengæld kan jeg lide ryddelige forhold, hvor hver ting har sin plads. 
Nå man lever som single, tror jeg de fleste vil kunne nikke genkendende til denne lidt OCD lignende tilgang, som man udvikler når man ikke skal tage hensyn til andre end sig selv? (og sin kat). De mænd der gennem de seneste år har været så heldige at få adgang til den ”forunderlige hule” (i mere end en forstand) har altid pænt forladt den igen næste dag, uden nogen form for efterladenskaber (ha!)- Denne ordning har passet undertegnede udemærket.

Når kæresten sniger sig ind på territoriet.....
Men pludselig sker det uundgåelige- man møder den her fyr som man har fantastisk sex med igen, igen.....OG IGEN – ja, vi bliver kærester.

MEN .... Med denne her kæreste begynder der altså at ske ting i hjemmet, skulle jeg hilse og sige. Det starter i det bløde. Et opslået toiletbræt her, et par bokseshorts der, og lige så stille og roligt får han sneget sig ind på dit territorium!
 Jeg prøvede virkelig i starten at lade som ingenting, jeg var jo ”cool girl”. Men så kreerede M (som jeg ynder at kalde ham) en egentlig ubetydelig vane, der virkelig begyndte at gå mig på nerverne. Han begyndte at stille sin sportstaske ved mig, da jeg boede tæt på Fitnessworld. På den måde betød det ikke blot, at han kom forbi i tide og utide for at ”hente” et eller andet, men som han påpegede kunne han ”også lige få et kys”.

Tasken begyndte at irritere mig.
 Under en uskyldig sms udveksling forsøgte jeg i bedste ”cool girl” stil, at minde M om at han lige skulle huske at få sin taske med sig senere. Denne uskyldige sms konversation mundede ud i at manden frustreret udbrød at han ”fandme ikke forstod hvad problemet var med den taske!”

Ikke længe efter denne episode oplevede jeg en lignende konflikt, en dag jeg forsøgte at få styr på hjemmet. I min oprydning (hvor alt strategisk blev lagt på sin faste plads) var der flere steder hvor M’s genstande lå og flød. Vitaminpiller på hylden, barbergrej på badeværelset, flere par sko i gangen, samt diverse stykker tøj spredt i soveværelset. I min irritation over ikke at kunne placere disse genstande nogle steder, endte det med jeg samlede det hele i en pose.

Da M dagen efter spurgte mig om jeg havde set hans voks, svarede jeg henslængt at den lå i posen i køkkenet, hvor jeg for øvrigt lige havde samlet lidt af hans småting, således at han kunne få dem med hjem.
 Der blev stille fra køkkenet hvor han granskede indholdet (jeg holdt vejret fra sofaen), inden han med et skævt smil kom ind og spurgte mig om ”ikke det var ok lige at have en voks og deo liggende her”- han sov her jo så tit. ”Selvfølelig” svarede jeg sukkersødt, mens hele mit indre skreg ”neeeeeeeeej!!!!!!”

At gå på kompromis og skabe plads...
Sagen var den, at sportstasken i sig selv jo ikke var problemet. Den symboliserede bare et problem. Nemlig at jeg ikke var vant til, at skulle gå på kompromis med noget i mit eget hjem. Det handlede ikke kun om, at ens helligste bliver invaderet af fremmede magter, men lige så meget det et forhold bygger på generelt, nemlig kompromis. Jo mere jeg granskede sagen for mig selv indså jeg, at det var mig der var problemet. For et forhold handler vel om at dele? Og at skabe plads til hinanden?

Jeg kunne jo ikke ligefrem sige mig fri for, ikke at have efterladt diverse rensecremer, ansigtscremer, parfumesjatter og andre uundværlige (må hellere tilføje livsnødvendige) produkter hjemme ved M, vel at mærke uden at en eneste irritabel kommentar var faldet af fra hans side.

Således begyndte jeg at indse at det måske var på tide at begynde at lægge min ”skøre- kattedame” mentalitet på hylden, og begynde at åbne op. Denne ”åbning” kan tages op til overvejelse i flere henseende. Men jeg kan vel først og fremmest starte med mit hjem?

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]

 

Hvad synes mændene?