Sådan bliver du en formidabel netdater

“You've got mail,” vil din konto sige konstant, efter du har fulgt disse tips

1. september 2016 af Redaktionen

1. Tag initiativ

I den virkelige verden er der stadig kvinder, der synes, det er skræmmende at tage initiativ. Sådan er det ikke på nettet! Her er det helt legalt for kvinder at skrive til mænd. Så bare kig udvalget igennem, og find ham, du har lyst til at skrive til.

2. Skriv en besked 

Det her kan du faktisk ikke gøre forkert. Skriv lige, hvad der falder dig ind. Måske har du set noget sjovt i hans profiltekst, du har lyst til at kommentere på? Eller du synes, han ser sød ud på sit billede?

3. Lær ham at kende

Det er forskelligt, hvad folk skriver om. Du vil sikkert gerne vide lidt om hans interesser, og hvad han laver til hverdag. Men det kan også være, I begge er fan af Star Wars, og så er det måske det, I skal skrive om.

4. Er han interesseret?

En god regel er, at han i hvert fald skal svare dig inden for en uge, medmindre han er på ferie eller lignende. Hvis han er meget lang tid om at vende tilbage på dine beskeder, er der nok en anden, han hellere vil skrive med.

5. Hvor mange?

Du kan skrive med lige så mange mænd, du orker. Indtil I mødes i virkeligheden, og der kan komme følelser med, er netdating et game. Du kan roligt regne med, at du ikke er den eneste, han skriver med.

6. Fra cyberspace til date

I skal ikke skrive sammen alt for længe, før I mødes – to-tre beskeder er fint. Du er nødt til at møde ham for at finde ud af, om I har kemi. Hvis du går for længe og fantaserer om ham, bliver du frygtelig skuffet, hvis han viser sig at være en nitte. 

4 tips til profilteksten

Krav: Du må gerne skrive, hvad du søger, men lad være med at lave lange lister. Hav et åbent sind.
Klicheer: Det kan være fristende at forfalde til klicheer, som at du er sød og smilende. Det får ikke nogen til at huske dig. Find ud af, hvad der gør dig unik, og vis det med en god historie om dig selv.
Kort: Du skal ikke skrive hele din livshistorie på din profil. Giv læseren et lille glimt af dig, så han kan spørge ind i en besked og få mere at vide.
Ekskærester: Du er på netdating for at starte noget nyt, så lad være med at fortælle om alle de ting, der gik galt i fortiden.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?