Ville du date en robot, hvis det var det perfekte match?

Det vil flere af vores britiske naboer i hvert fald!

3. september 2016 af Karine Kirkebæk // illvid.dk

En stor undersøgelse blandt briter afslører, hvad de er villige til at gøre i fremtiden.

Tusind unge briter mellem 18 og 34 år har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de skulle forholde sig til livet i 2036. 26 procent af de unge briter svarer nemlig, at de til den tid gladeligt vil date en robot. Deres eneste krav til den mekaniske date er blot, at den skal ligne et rigtigt menneske.

Det er de britiske firmaer ComRes og Nesta, der står bag den futuristiske undersøgelse

Vil ikke undvære mad

Samme velvillighed mangler dog lidt, når det kommer til at skulle undvære sovs og kartofler på middagsbordet.

For 62 procent svarer i undersøgelsen, at de ikke vil bytte deres velsmagende måltider ud med en enkelt pille.


Opererede chips vinder frem

Tolerancen er dog noget større, når det kommer til kropsligt indgreb. 34 procent af de adspurgte siger, at de ikke vil have noget imod at få indopereret en microchip fra deres arbejdsgiver, hvis de bliver garanteret 100 procent privathed.

Og 50 procent af briterne, der i dag bruger kontaktløs betalingskort vil gerne have indopereret en chip, så de fx nemmere kan betale i supermarkedet, åbne mekaniske døre eller logge ind på arbejdet.

Kærlighedslivet kan ændre form

Ud over datinglivet ser også fremtidens sexliv ud til at ændre sig.

66 procent af mændene siger, at de gerne vil prøve sex med en robot. Men her er der stor forskel på kønnene, for 66 procent af kvinderne siger, at de ikke vil gå i seng med en robot.


Robotter får evner som mennesker

Robotterne haler ind på os mennesker ved blandt andet at blive mere intelligente, de lærer at tale og får kunstig hud, der kan føle.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?