Parforhold | En kæreste, der er glad for at feste
© New Girl

10 ting, du kender, hvis du har en kæreste, der er glad for at feste

Før du går i panik over, at du ikke kan finde ham, tjekker du altid lige foran hoveddøren...

9. februar 2017 af Nina Abildgaard

1. Sætningen: “Jeg skal bare lige mødes med studiedrengene til en enkelt” er for lææængst brugt op. Hvornår har nogen overhovedet kun mødtes til én øl ad gangen? 

2. Glashylden hjemme i køkkenet ligner efterhånden shotshylden fra barerne på Vestergade. Hvad er der med mænd og trangen til at nuppe farverige (og ultragrimme) shotsglas? Hold dem væk fra mit køkken tak!  

3. Du ved bedre end at stole på ham, når han siger: “Skat, jeg er senest hjemme ved midnatstid!” Klip til ni timer senere, hvor din udkårne kommer listende ind ad døren (læs: snublende og larmende), og jeres soveværelse fyldes med dunsten af røg og alkohol. Suk!

4. Ideen om en alkoholfri måned fungerer langt bedre i teori end praksis. Du vidste ikke, at fredagsbaren var DENNE fredag, siger du? Oh well. Rygrad som en regnorm er vist en passende betegnelse.

5. I starten af jeres forhold satte du pris på en ‘Jeg kører herfra nu’- eller ‘Jeg er på vej hjem, skat’-besked. De seneste år er du dog begyndt at se mere realistisk på situationen, og en fulde-sms som ‘Nksdgln’ eller blot en random emoji kan sagtens gøre det. Det er nu meget rart at vide, at han stadig lever!

6. Du er vant til, at din kæreste har 'smuglervarer' med hjem. Om det så er de lilla udendørs heliumballoner fra mobilbutikken eller et ‘Parkering forbudt-skilt’ – kreativiteten vil ingen ende tage (det vil din tålmodighed over for hans indretnings-skills derimod).

7. Din kæreste er a.l.t.i.d den sidste mand, der forlader festen. Julefrokost, påskefrokost, fødselsdagsfest – you name it, der er ingen freakin' undtagelse!

8. Hans helhjertede indsats gør ham til en mester af Snapchat-stories. I hvert fald de første par timer – herefter bliver det lidt mere sløret. Men du griner hver gang (og glæder dig over, at du nu har en idé om, hvad han har lavet).

9. Han har også nogle vilde skills inden for drukspil. Det betyder, at du 1) altid vil være på hold med ham, når der er Beerpong, og 2) altid takker nej til at være med, når han præsenterer selskabet for et nyt genialt drukspil, I skal prøve. Du ved bedre...

10. Du har minimum én gang vækket en sovende Hr. Kæreste ude foran jeres dør. Og du er selvfølgelig fuld af forståelse for, at det kan være svært at få nøglen til at passe – især fordi det er hans cykelnøgle, han har forsøgt at låse op med!

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?