© iStock

12 ting, der uundgåeligt sker, når du går i byen hjemme i barndomsbyen

Der har ikke været samlet så mange fyre, du har snavet med på samme sted siden dit efterskolefoto

22. december 2016 af Sara Møller Christensen

1. Du forsikrer dine forældre om, at du er tidligt hjemme. Du er så meget vokset fra det der med at drikke dig teenagefuld på det lokale værtshus. 

2. Du føler dig en tand mere tjekket i tøjet end alle andre. Også dem, der er flyttet til ‘storbyen’ ligesom dig.

3. Det går op for dig, at de steder, du syntes var smarte i gymnasiet, er ret snuskede og faldefærdige. Var væggene også så brune og indretningen så rædderlig dengang? Nej, vel?

4. Du gentager samme tale om dit liv ret mange gange. ‘Hvad er det nu, du laver?’ er aftenens mest populære spørgsmål.

5. Du får pludselig lyst til at drikke ting som Hot n'Sweet og Pisang Ambong, fordi det drak I altid dengang. Faktisk drikker du alle de slags alkohol, som man kun kan fortryde dagen efter.

6. Pludselig bonder du helt vildt godt med folk! Hvorfor har du og Sus fra folkeskolen egentlig ikke set mere til hinanden? Det er da en fejl!

7. Du ender med at lave et ton af aftaler med Sus og alle de andre om snart at ses. Det kommer selvfølgelig aldrig til at ske, men jeres intentioner er gode!

8. Du løber ind i et hav af gamle flammer. Der har ikke været samlet så mange fyre, du har snavet med på samme sted siden dit efterskolefoto (gode tider forresten).

9. Kl. 4 om morgenen ender du på det diskotek, som du havde sværget, du ikke ville besøge. Hvorfor ville du egentlig ikke derind? Det er jo et awesome sted, som kun spiller awesome musik, og hvor der er fyldt med awesome mennesker (10 år yngre end dig, men hvem tæller?).

10. Teenagebranderten, som du havde sværget lå bag, blusser ud i fuld flamme. Og det er smukt!

11. Du køber natmad for 221 kroner, for du skal smage både burgeren, pizzaslicet og kebabrullen, som du altid spiste dengang. Glimrende idé, glimrende!

12. Det er umuligt at finde en taxa (i hvert fald derfra, hvor du sidder og spiser pizza), så du ringer efter dine forældre. Og du er sikker på, det lykkes for dig at lyde ret skarp på hjemturen. Helt sikker.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?