I'm pretty fabulous-gif
© Giphy.com

12 ting, du med garanti kender, hvis du synes, dit eget selskab er det allerfedeste

Det er seriøst et no go at have aftaler hver eneste freakin' dag!

11. marts 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

1. Du har snart svært ved at finde på flere undskyldninger til at droppe fredagens fest, når veninderne plager. Det er, som om de bare ikke rigtig forstår, at du helst vil sidde derhjemme alene med en stor pose bland selv-slik og skråle med til X Factor.

2. “Ej, er du sikker på, at du ikke gerne vil med på tirsdag?” Okay, det kommer helt sikkert fra et godt hjerte, men du er altså hverken trist eller ensom, fordi du ikke gider med til alting. 

3. Folk kalder dig 'enspænder', og du elsker det. Oh yes, det er seriøst verdens bedste kompliment!

4. En tur i biffen med dig selv er total optur. Der er ingen, der forstyrrer eller stjæler dine popcorn, og når filmen er færdig, kan du rent faktisk tænke en selvstændig tanke, i stedet for at en eller anden plaprer løs. Genialt!

5. Du elsker at forkæle dig selv. Hvem sagde, at det var for meget af det gode at stå i køkkenet og lave en über lækker bøf bearnaise og drikke en flaske rødvin alene? Ingen. Vel?!

6. Du ser et hav af fordele i at være single. Bevares, det er da også fedt nok at have en kæreste, men han skal skisme ikke prøve på at hænge ud med dig konstant. Albuerum er kodeordet til et godt parforhold!

7. Din drømmerejse består af dig, en kuffert og intet andet. Nogle synes, at det er mega grænseoverskridende at rejse alene, men du kan ikke tænke på noget mere befriende.

8. En booket kalender er dit værste mareridt. Og nej, det betyder ikke, at du ikke kan lide din familie eller dine venner, men du har altså behov for alene-tid, så det er et no go at have aftaler hver eneste freakin' dag.

9. Du er virkelig god til at fordybe dig. Ofte har du gang i et hav af små projekter, og en optimal lørdag for dig er, når du har tid til at gå helt ind i din egen verden og falde i staver over ting og sager, som andre slet, slet ikke fatter en bjælde af.

10. Du elsker at observere folk. Når andre tror, at du bare sidder og stener i bussen, sidder du i virkeligheden og lytter intenst til skænderiet mellem kæresteparret foran dig eller iagttager den lille baby i barnevognen, som med garanti har skreget hele natten, for dens mor ser fuldkommen udkørt ud. Stalker-agtig? Nej da (eller noget...).

11. Nogle gange føler du, at du er venner med dine yndlingskarakterer i dine favorit tv-serier. Du bruger så meget tid sammen med McDreamy og Jon Snow, så det er helt svært at skille virkelighed og streaming-verdenen fra hinanden.

12. Du bliver sjældent sur, hvis folk aflyser jeres aftale. Mere alene-tid? Ja tak!

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?