Rachel, Friends
© Giphy

12 ting, du virkelig skal stoppe med at sige til os, der er arbejdsløse

Vi ved godt, at I prøver at hjælpe, men strategien virker altså ikke

5. februar 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

1. “Det må da være vildt fedt at have så meget fritid!” Tror du seriøst, at jobansøgningerne skriver sig selv? Og at møderne på A-kassen og Jobcentret varer fem minutter? At lede efter et arbejde er absolut ikke det samme som at have ferie, venner. 

2. “Gal, jeg gider ikke på arbejde i morgen!” Helt ærligt – du kan godt se, at det var dumt sagt, ikk'? 

3. “Jeg har simpelthen alt for travlt på arbejdet for tiden.” Jeg kan godt forstå, at det er synd for dig, men vil du ikke lufte dine frustrationer til en anden? Det er altså en liiiiiille smule provokerende at høre på.

4. “Er der gratis kaffe på Jobcentret?” Ja, og det er fedt fordi? 

5. “Du kunne jo også prøve...” Tak for dine gode råd, men tror du ikke, at jeg allerede har prøvet at ringe til alle dem, jeg kender, som måske kunne hjælpe? Eller at jeg dagligt støvsuger Jobnet for nye stillinger? Jeg kender alle dine tips, så selvom du prøver at hjælpe, så bare lad vær', ok?

6. “Har du tjekket jobs på LinkendIn?” Selvfølgelig har jeg det, og jeg har i øvrigt også været på kursus i, hvordan det virker, så stop gerne med at tro, at du ved mere om, hvor jobbene bliver slået op, end jeg gør.

7. “Jeg kender faktisk en, der måske har et job.” Okay, det er nice, hvis det er sandt, men hvis du giver mig falske forhåbninger, må du meget gerne bare tie stille.

8. “Drømmejobbet er nok lige om hjørnet.” Det håber jeg da virkelig også, men hverken du eller jeg kan vide det, så det der hjælper mig ikke.

9. “Hold humøret højt!” Ja tak, men hvordan? Det er sgu lidt svært, når jeg sidder her i mit joggingtøj og får det femte afslag på to dage.

10. “Dagpengesatsen er da også ok høj, er den ikke?” Jo, i forhold til SU'en er den fin, men vi skal vist ikke begynde at sammenligne den med din månedsløn. Men bare rolig, jeg er skam virkelig taknemmelig for, at der kommer penge ind på kontoen hver måned.

11. “Bør du ikke være lidt mindre kræsen?” Stop dig selv. Jeg søger med lys og lygte, men er det ok, at jeg ikke søger en stilling som tandlæge, når jeg er uddannet dyrepasser?

12. “Måske skal du overveje at flytte for jobbet?” God idé, men det er jo rent faktisk ikke kun i min by, at alle kæmper om de samme jobs, Einstein.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?