© iStock, IKEA

13 tårefremkaldende ting, du med garanti genkender, hvis du har arbejdet i IKEA

Den gyselige IKEA-uniform fik dig til at ligne en kombi af en påskekylling og en svensk fodboldspiller

12. oktober 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

1. Når du trådte ind i jeres fælles omklædningsrum, blev du ikke kun mødt af en ildelugtende stank af sure tærer. Du fik også en meget detaljeret beskrivelse af, hvor meget dine kollegaers fødder (og kiksede sikkerhedssko) trængte til at blive vasket.

2. Den gyselige IKEA-uniform, som fik dig til at ligne en kombi af en påskekylling og en svensk fodboldspiller.

3. De uhyggeligt lavtaljede og ufleksible trompetbukser, som fulgte med dit svenske fodboldtøj. Og dig, som troede, at du aldrig skulle nærme dig lavtaljede bukser igen, siden du i 00'erne bar dine Miss Sixty bukser med stolthed!

4. EFTER kunderne havde inspiceret hver eneste etage, skulle de altid liiiiige spørge om, hvor de kunne få fat i den der fine tallerken, de så oppe i udstillingen. Her havde du mest af alt bare lyst til at give op og finde den nærmeste bar, hvor du kunne bælle en liter Cosmopolitan. Eller ren vodka.

5. Det tog dig mange, lange kampe at lære den berygtede scanner at kende. Ja, gode venner blev I faktisk aldrig.

6. Når en kunde ville købe MALM-kommoden, tilkaldte du alle dine kollegaer, som var I soldaterkammerater i krig. Så... freakin'... tung...!

7. Ydmygelsen ved at møde en gammel flamme med sin nye kæreste i IKEA, hvor de smaskforelskede gik rundt og shoppede fælles møbler til deres nye lejlighed. ‘Hej. Ja, her står jeg så i min gule polo med köttbuller ud over hele fjæset. Jeg håber, I finder den perfekte seng til jeres soveværelse.’

8. Alle de gange du har sagt “bare følg pilene.” “Følg pilene. Følg pilene... FØLG PILENE!”

9. Kunderne troede, at du havde en eller anden form for tankelæsnings-superkraft, når de optimistisk spurgte dig om, hvor netop det gulvtæppe, de havde set hjemme hos en veninde, var. ‘Jamen, jeg slår det da bare lige op i mit hukommelseslager, der selvfølgelig rummer de 53.000 varenumre, vi har i IKEA.’

10. Kunderne ville altid have, at du afslørede den hurtigste vej til et-eller-andet-møbel, men midt i dine indviklede instrukser mistede de fokus og hørte slet din brugbare afsløring. Fem minutter efter forsøgte de samme trick på din kollega fra en anden afdeling...

11. Du fik de samme spørgsmål hver eneste freakin' gang, du var på arbejde, så du lærte hurtigt svarene udenad i søvne. “Den du står med dér, svarer til en 40 watts pære.” “Toilettet er dén vej.” “Ja! Du skal skrive varens placering ned, hvis den skal hentes på lageret.”

12. På lageret lå der altid planter, toiletbørster og andre småting, kunderne alligevel ikke ville slæbe med hjem. Sommetider også halvspiste M&M's poser. Her undrede du dig selvfølgelig over, hvorfor i alverden de ikke havde spist resten.

13. Du kneb næsten en tåre, da du kunne se en ende på din lange otte timers vagt omringet af entusiastiske par med deres skrigende børn. Og det bedste var selvfølgelig at smide den gule dragt!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?