13 ting, jeg ikke magter på en bytur

Selvom jeg er virkeligt voksen med børn, fast ejendom, Skoda og så meget styr på økonomien, at jeg endda er gift med en bankmand, så elsker jeg stadig at gå i byen. Dog er der enkelte ting ved konceptet, som jeg elsker knap så meget:

1. Forfester, der varer til kl. 1.30, før vi skal videre. For det første: Kan vi ikke bare blive her så? Alkoholen er billig, musikken er god (og på et tåleligt leje) og vi har det jo lige så skægt! For det andet: Jeg plejer at sove kl. 22, sharp. At jeg ikke er hoppet i en taxa mod rækkehuset endnu, er faktisk et mindre mirakel. Hvor længe er det lige, I tror, jeg kan holde mig vågen?

2. Pirattaxaer. Nej, jeg har virkelig ikke lyst til at køre med to kasketklædte gymnasieelever, der tror, at røde lys og fartbegrænsninger er frivillige anbefalinger, for at spare 153 kr.

3. Drinkskort (undskyld, cocktailmenuer) på trevlet genbrugspapir trykt på en ‘autentisk’ manuel trykkemaskine, hvor cocktailsene hedder Pruiantô og Bæsk og er mikset af ingredienser som dekonstrueret safransirup, håndplukket jomfrubasilikum og lagret, estisk kommenvodka, serveret i et syltetøjsglas med papirsugerør. Jeg skulle jo bare ha' en rom og cola!

4. Toiletter med spejlbeklædte vægge. Tro det eller ej, der findes faktisk uflatterende vinkler af mig.

5. Instagram i bylivet. Drik nu bare den drink (undskyld, cocktail) i stedet for først at arrangere den med en baggrund af håndtrykt drinkskort (som jeg skal bruge) og fuldskægs-og-man-bun-udstyret-bartender (som jeg også skal bruge).

6. Hipster-DJ's, der opfinder egne remixes on the spot. Verdens største antiklimaks er, når jeg indtager dansegulvet med mine svedigste moves til de første toner af No Diggity kun for at erfare, at den efter fem takter toner over i eksperimentel, islandsk elektrolounge.

7. Champagne til 15.000 kroner flasken. Det smager alligevel af sur æblemost med bobler i.

8. Sløj shots-kultur.
“Hvilke shots har I?”
“Vodka, gin og brændevin.”
“Øh... hvad koster de?”
“50 kroner stykket.”
“Øh... er der rabat, hvis jeg køber 10?”
“Nej.”
“Giv mig en flaskeøl.”

9. Diskoteker (undskyld, klubber. Er du medlem?), der tager tusindvis af kroner for den ypperlige luksus, det er at sidde ved et bord. Her, tag mine penge! Hvad siger du? 5.000 for at læne sig op af noget? 7.500 for at gå på (spejlbeklædt) lokum? 15.000 for en flaske boblende æblemost? Tager I Mastercard??

10. Klubber, hvor størstedelen af klientellet er bloggere og Instagrammodeller, hvis vægt er nøjagtig det dobbelte af deres alder. En vellykket bytur er nemlig én, hvor jeg både føler mig fed og gammel!

11. Slagterifliser på væggene. Det koster 200 kr. at komme ind, 150 kr. for en cocktail i et syltetøjsglas og 10.000 kr. at sidde ned, men I kunne ikke finde luft i budgettet til anstændig vægbeklædning?

12. Når jeg opgiver at forsøge at finde min plads i en fest, der tydeligvis er forbeholdt dem, der startede i 1. klasse, da jeg startede i 1. g, og i stedet begiver mig til den gode, gamle bar, hvor jeg bundede Fisherman og fadøl back in the day, kun for at opdage, at alle der er vildt gamle.

13. Dagen derpå. Eller rettere, dagene derpå – der går mindst tre dage, før jeg igen tør tro på, at jeg overlever uden en méngrad på omkring 35 procent.

LÆS OGSÅ: 15 ting, der sker, når du og din veninde er fulde sammen

Rothmar regerer

Maria Rothmar er 36 år og skønhedsredaktør og redaktionschef på Woman. Rothmar, som kollegaerne kun kalder hende, bor i Albertslund med sin mand og to døtre på 4 og 7 år. Hun forsøger dagligt at regere både skønhedssager, børn, snusfornuftig bankmands-mand og alle mulige andre ting, der dukker op i hendes liv.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?