Monica fra Venner
© Bright/Kauffman/Crane Productions/ Warner Bros. Television

14 latterligt overskuelige tips til at undgå (uoverskueligt) rod i hjemmet

Snart har du et hjem, som selv Monica ville være stolt af!

3. november 2017 af Redaktionen

Hvis du har travlt i hverdagen, er det forståligt, hvis dit hjem også roder lidt. Det er jo næsten ikke til at undgå. 

Undersøgelser har dog vist at rod har en stressende effekt. Derfor er det vigtig, at du får ryddet op omkring dig, da det faktisk giver dig mere overskud. 

Her giver vi dig 14 tips til, hvordan du kommer rodet livs.

1. Start småt og tøm en skuffe ad gangen

Et oprydningsprojekt kan hurtigt komme til at virke uoverskueligt. Lad være med at tømme en hel reol på gulvet: Rodet kommer til at fremstå overvældende, og du får sværere ved at komme i mål. 

Start med at rydde op i en skuffe. Tøm den og gør den ren. Spørg dig selv hvilke ting, der er absolut vigtige for dig at beholde, og hvilke du godt kan smide ud.

2. Smid papirer ud eller gem dem digitalt

Har du vigtige papirer liggende rundt omkring? Mange officielle papirer er fuldt lovlige at gemme digitalt. Du kan scanne dem og uploade dem gratis til e-Boks, så fylder de ikke fysisk.

3. Hold orden med farver

Det er vigtigt at gemme kvitteringer, garantibeviser og lignende, som du kan få brug for igen. 

Organiser dem eventuelt ud fra udløbsdato: Du kan have farvekoordinerede mapper for hvert år. Når du når til 2018 ved du, at du roligt kan smide al indholdet fra 2017 mappen ud – uden at skulle til at tjekke dem igen.

4. Brug 15 minutter om dagen

Efter en lang dag på studie eller arbejde kan oprydning let virke uoverskueligt. Men sæt eventuelt en timer på din telefon til 15 minutter og gå i gang. Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan nå på så kort tid.

5. Giv tingene en fast plads

Stress opstår, når du ikke har overblik over tingene. Hvis dine ting har en fast plads, så skal du ikke bruge unødig energi på at få styr dem hver dag.

6. Gør plads til midlertidige ting

Når du har styr på, hvor dine mest brugte ting er, bliver det også lettere at holde styr på de midlertidige ting såsom invitationer, postkort eller souvenirs fra ferier

Du kan sætte en lille hylde op i køkkenet til dem, så de står synligt fremme, samtidigt med at de ikke flyder på bordet.

7. Rutiner er din ven

Gør det til en vane at stille ting på plads, efter du har brugt dem. Vask op lige efter, du har spist, så tallerkener ikke står fremme. Hav en fast vaskedag om ugen, så vasketøjet ikke hober sig op. 

Faste rutiner sørger nemlig for, at rodet aldrig bliver overskueligt. 

8. Organisér dine ting

Det kan hurtigt komme til at se rodet ud, hvis du har for mange ting stående fremme.  

Kategorisér dine ting og saml dem i kasser: Det kan være overskydende ledninger til elektronik eller dine sommerjakker og sko. Sørg for at samle dine ting logisk, så du let kan finde dem igen.

9. Undgå ledningskaos

Hvis du har elektronik i dit hjem (og det har de fleste af os jo), så har du også kabler. Mange af os har ikke gjort det store for at skjule dem, og så ligger de jo bare og får hjemmet til at se rodet og ‘ufærdigt’ ud. Men det er faktisk ikke så svært at få styr på ledningerne. 

Saml dem i en kabelskjuler. Så undgår du kabelrod i stuen.

10. Prioritér synlige og usynlige ting

Mange ting får dit hjem til at se rodet ud. Hvis du elsker nips og pynteting, så kan du eventuelt udvælge nogle få, du gerne vil have stående fremme. Resten kan du gemme væk, og så kan du skifte ud engang imellem.  

11. Ryd op på loftet – altså det mentale

Vi mennesker omgiver os med ting, som har følelsesmæssig værdi. Kunsten er at komme til bunds i alle de ting, der både fylder fysisk og i sindet.

Du vil blive overrasket over, hvor megen energi, der bliver frigivet, når du starter med at smide de ting ud, som fylder i hovedet.

12. Smid ting ud, hvis de ikke har været brugt i 2 år

Det er en god tommelfingerregel, at hvis du har kasser stående med ting, som du ikke har tænkt på i to år, så kan du roligt smide tingene ud, for så har du ikke savnet dem.

13. Tøj - bruger du det?

Kig på dit tøj og spørg dig selv: “Hvornår har jeg sidst brugt det?”

Alt det tøj med pletter på, som ikke kan komme af i vask, det hvor halsen er flosset, eller trøjen med kæmpestore hul, du aldrig får syet sammen: Ud med det.

14. Giv ting til velgørenhed – eller sælg det

Tøj der er for småt, eller som du aldrig går med, kan du give væk. Aflever det eventuelt til en genbrugsbutik, til H&M Garment Collecting eller i én af & Other Stories' butikker – så får tøjet nyt liv.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her

Hvad synes mændene?