© iStock

14 ting, du ikke skal sige til en kvinde med små bryster

“De er vel nok søde!”

31. august 2015 af Sara Møller Christensen

1. “Hvor må det være dejligt. Du kan bare gå uden bh hele tiden!” Ja, det kan jeg da, men bare fordi de er små, betyder det ikke, at de ikke kan hoppe op og ned. Og jeg har også stadig brystvorter!


2. “Har du overvejet at få dem opereret?” Næ, egentlig ikke – men nu ved jeg da, at du synes, jeg burde gøre det.


3. “De er da søde!” Tak. Det er du ikke.


4. “Kunne det ikke være, de ville vokse sig større, hvis du nu tog lidt på...” Jo, det kan da godt være, men er det virkelig en god grund til at mæske sig i fedt og sukker?


5. “Jeg synes ærligt talt, det er snyd, når kvinder går med bh med indlæg!” Okay, så du går heller ikke selv i jeans, der giver en god numse, eller stiletter, der giver dig længere ben?


6. “De ligner myggestik.” Det tager jeg da som en kompliment, for sådan nogle er normalt ret flotte. Eller...


7. “Rigtige kvinder har kurver.” Rettelse: Rigtige kvinder KAN have kurver, men de kan også have små... ja, myggestik!


8. “Har du prøvet at spise p-piller? Det blev mine enormt store af!” Dejligt for dig, men har du tænkt på, at jeg måske ikke har et behov for p-piller... eller store bryster?


9. “Du skal ikke være ked af det. Du har sådan en god numse/flad mave!”
 Jamen det er jeg da også dybt taknemmelig for, for det ene udelukker jo det andet.


10. “Glæder du dig ikke, til du bliver gravid?”
Jo, for så får jeg en sød baby. Må indrømme, at brysterne i den sammenhæng kommer i anden række.


11. “Du må jo kunne løbe helt uden sports-bh.” Nej. Av.


12. “I det mindste får du ikke sådan nogle ordentlige hængebryster, når du bliver gammel.” Øh, det gør altså ikke rigtigt noget godt for mig, at du sviner min farmor til.


13. “Hvis jeg var dig, ville jeg bare være nedringet hele tiden.”  Det tror jeg virkelig ikke, du ville, men tak – jeg går ud fra, du mener det sødt.


14. “Hvor er dine bryster henne i den top?” Og ja, den kommentar stammer fra det virkelige liv. It's a hard knock life for os med små bryster. 

Hvad synes mændene?