Syg kvinde i seng
© iStock

15.000 danske kvinder rammes hvert år af celleforandringer

… men hvad betyder det egentlig, og hvad skal du være opmærksom på?

26. juli 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Hvis vi siger HPV, hvad tænker du så? Du har formentlig hørt ordet et hav af gange, og du ved nok også, at det har forbindelse til celleforandringer og livmoderhalskræft.

Men hvad er HPV egentlig? Hvordan bliver du smittet, og hvor farligt er det? Det gør vi dig klogere på lige her.

100 forskellige HPV-typer

Lad os starte med det helt grundlæggende. HPV betyder human papillomavirus og er et virus, som overføres seksuelt. Da virusset også kan side på huden omkring kønsorganerne, beskytter kondom ikke tilstrækkeligt.

Der findes over 100 forskellige HPV-typer, og omkring 15 af dem er særligt farlige – det er nemlig dem, som kan forårsage livmoderhalskræft.

HPV kan altså føre alvorlig sygdom med sig, men en HPV-infektion behøver ikke at være farlig. De fleste mennesker vil på et tidspunkt i deres liv få en HPV-infektion, og langt de fleste vil kroppen selv bekæmpe, ligesom kroppen bekæmper eksempelvis en forkølelse.

Problemet med HPV er bare, at der ikke er nogle symptomer. Når du er forkølet, kan du mærke virusset i din krop, men har du en HPV-infektion, er der ingen alarmklokker, der ringer. Du ved altså ikke, om du er smittet.

4 ud af 10 er smittede

Omkring 4 ud af 10 danskere under 30 år er smittet med HPV lige nu. Når du som kvinde er smittet med HPV, har du risiko for at få konstateret celleforandringer, hvilket sker for omkring 15.000 danske kvinder hvert år.

Celleforandringer er i sig selv ikke farlige, men de kan være forstadie til kræft. Nogle celleforandringer skyldes betændelse, som går over af sig selv, mens andre skyldes HPV-virus og kan udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis de ikke bliver behandlet.

Hvis din læge vurderer, at dine celleforandringer er lette, vil man typisk se tiden an og se, om de forsvinder af sig selv. Hvis celleforandringerne er svære, vil lægen henvise dig til en gynækolog, som vil tage en vævsprøve (biopsi) fra livmoderhalsen. Afhængig af svaret på vævsprøven vil du eventuelt blive tilbudt en kegleoperation.

Kegleoperationen er også kendt som et keglesnit. Det er en forholdsvis lille operation, som omkring 6.000 danske kvinder får foretaget hvert år. Formålet er at fjerne eventuelle forstadier til livmoderhalskræft, som hvert år rammer cirka 375 danske kvinder. Omkring 100 af dem mister livet til kræftsygdommen.

Hvad kan du gøre?

Du kan heldigvis selv være med til at forebygge sygdommen og nedsætte din risiko for at blive ramt af livmoderhalskræft. Dels kan du blive vaccineret med HPV-vaccinen (som du kan læse mere om her), og dels kan du blive screenet for celleforandringer.

Når du fylder 23 år, bliver du automatisk indkaldt til din første screening hos din læge, hvor du bliver undersøgt for celleforandringer. Herefter vil du blive indkaldt hvert tredje år til et rutinetjek.

Formålet er, at lægerne kan finde og behandle eventuelle forstadier til livmoderhalskræft, inden de udvikler sig til kræft. Det er derfor vigtigt, at du takker ja til tilbuddet, da du udover vaccinen ikke har mulighed for at beskytte dig på andre måder. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?