15 ting, du helt sikkert genkender, hvis du har arbejdet i H&M

Én times prøverums-tjans = 10 timer i den virkelige verden

3. november 2016 af Maria Denise Christoffersen

1. Du elskede at pakke varer ud, så du kunne kalde dibs på alle de fede ting. Uuh, nye glitterkjoler! Jeg skal have tre!

2. Din frokostpause gik ofte med at prøve tøj, du havde hængt til side til dig selv. ‘Yaaas queen, du ser så nice ud!’

3. Du var lidt stolt over at vide, hvad forkortelsen i mærket L.O.G.G. stod for. Label Of Graded Goods, bitches! (du tilføjede selv det med bitches...)

4. Der var altid kunder, som troede, at du vidste alt muligt om tøjets kvalitet. “Kryber den her 10 eller 30 procent i vask?” - Ja, hvor dælen skulle du vide det fra? Googl det dog, kvinde!

5. Der var ufatteligt mange spøjse typer, som forsøgte at stjæle. Og sjovt nok gik de ofte efter de grimmeste børnetøjssæt, som i forvejen var sat ned med 90 procent.

6. Det var vigtigt at bringe dit A-game, når du skulle passe prøverummet. Havde du hovedpine før, du gik derind, kunne du lige så godt opgive fra starten og gå hjem.

7. Apropos prøverums-tjansen: En time derinde var det samme som ti timer i den virkelige verden. Når folk kom med deres 8 ting og bare smed dem på dit bord, kunne du have myrdet dem!

8. Du undrede dig altid over, hvor de skræmmende store og voldsomme nullermænd på gulvet kom fra. Seriøst, kig væk et øjeblik, og så havde de formeret sig!

9. Du havde et særligt ansigtsudtryk, der var reserveret til unge, som prøvede at returnere festtøj, som tydeligvis var brugt. “Svedlugt under armene og læbestift på ærmet var IKKE inkluderet i dit oprindelige køb, lille frøken!”

10. Cirka 1000 gange dagligt hørte du dig selv sige: “Nej, desværre, jeg kan IKKE gå ud på noget lager. Der findes kun de størrelser, som hænger fremme!”.

11. Undertøjsbøjlerne var noget, Fanden havde skabt. At hænge bikinier op på dem var cirka samme sværhedsgrad som en Rubik’s Cube.

12. Du endte næsten altid med at have shoppet din løn op, inden det blev den første...

13. For hvordan skulle du også kunne modstå den herlige medarbejderrabat på 25 procent? Divided, here I come!’

14. Når du skulle hjem fra arbejde, trykkede du på en kontakt for at finde ud af, om din taske skulle tjekkes for tyvekoster. Og du håbede sådan, at du ikke skulle flashe din pakke med natbind og tuben med hæmoridesalve for din chef.

15. Når du den dag i dag går i H&M (også i andre lande), kan du ikke undgå at føle dig en smule hjemme. “Hvad så guys, har I savnet mig? ...Forresten, de der BH’er hænger forkert!”

Vil du se flere sjove lister om arbejde og studie? Elsker du tøj og mode? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?