© iStock

15 ting, du og din veninde skal nå på Roskilde

Flæskestegssandwich, shots-mikado og snaveri er på to do-listen

25. juni 2017 af Sara Møller Christensen

1. At feste i en fremmed lejr. Et af de allersmukkeste øjeblikke på Roskilde er, når du pludselig fester med folk, du aldrig har set før i dag.


2. At opfinde en dum leg. 
A la shots-mikado eller øl-stikbold.


3. At tage til koncert med et band, I ikke kender. 
Medbring en kande fadøl, og det kan ikke undgå at blive godt (eller... det kan det godt, men det er jo også en sjov historie, hvis det er elendigt).


4. At spise flæskestegssandwich til morgenmad og burgere om natten. 
En af jeres fornemmeste opgaver er faktisk at få smagt på så meget god mad som muligt. Kan I så komme i gang!


5. At snave. 
Altså ikke hinanden, men nogle søde mænd. Og altså kun hvis I ikke har kærester derhjemme.

5. At drikke ølbong. Det kan godt være, I er elendige til det, men det står i reglerne, at man skal gøre det mindst én gang om året.


6. At tage jeres luftmadras ud af teltet og sove lur i solen. 
Men husk lige solcremen, ikk'?


7. At stå i pitten til en koncert. Hvis I ikke gider stå i kø en halv dag, kan I jo bare gøre det til et af de mindre bands.


8. At tisse i det fri. Det bliver nødvendigt før eller siden, så I kan ligeså godt få det overstået. Første gang er den værste.


9. At være rasende uenige i en koncertanmeldelse. I er ligeglade, hvad de skriver. I havde en freakin' fest, der hvor I stod!


10. At springe et bad over, selvom I trænger. Yeah, livin' on the edge!


11. At tage et bad, når I virkelig, virkelig trænger. Aaahhhh...

12. At gå med makeuppen fra dagen før. Så rodet blev den da heller ikke af, at I sov med den på...


13. At drikke frisk appelsinjuice med vodka til morgenmad. Og vupti, blev I friske (og lidt hudløse på tungen).


14. At gå tur til de mest slummy områder af campingpladsen. Det får jeres egen lejr til at føles som D'Angleterre.


15. At love hinanden, at det her gør I også næste år og næste år igen og næste år igen. I har jo ikke haft det så sjovt siden... sidste år!

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?