16 ting, alle os, der er opvokset på Amager, forstår

Én gang Amager – altid Amager

17. april 2017 af Tine Sandorf

1. Det udtales Ama'r. Ikke Amager med et meget tydeligt G. Vigtig viden, Amager-novicer!

2. Et fly larmer da ikke særlig meget. Det er da bare beroligende baggrundstøj, der krydrer livet hvert andet minut. Hvorfor skulle det være et problem?

3. En gang Amager – altid Amager. De fleste vender hjem til fødeøen igen. Hvorfor, spørger du? Det er jo den bedste plet i verden, så det giver da sig selv.

4. Af samme grund er det også virkelig svært at bevæge sig rundt på Amager uden at støde ind i en bekendt.

5. Vi er vant til spørgsmålet: ‘Har du så en Amager-nummerplade?’ Og svaret er: ‘Hvad rager det dig?’

6. Okay, vi bander lidt. Men det er for helvede da kun en lille smule, ikk'? Og vi mener det slet ikke så hårdt, som det kan lyde.

7. Sig aldrig, at Amager bare er Amager. Der er STOR forskel på Kastrup, Tårnby, Sundby, Dragør og så videre... Forstået, alle jer ikke amagerkanere?

8. Og apropos det, så kan vi godt lide at kalde os selv for ‘amagerkanere’. Det lyder på samme tid meget lokalt – og meget internationalt.

9. Amagercentret var STEDET at hænge ud, når det var lang lørdag.

10. Og så snart vi blev gamle nok til at tage 350S indtil Strøget, åbnede der sig en helt ny verden for os.

11. I teenageårene var Kaninmarked i Kastrup og Dragør Havnefest sommerens opture – så skulle der drikkes vodka med juice fra gamle vandflasker og kigges på dem med de seje knallerter.

12. Amager har alt. Natur og by, en af de bedste strande, metro, et kæmpestort shoppingcenter, biografer… Hvad mere skal vi bruge? Og hvis vi har brug for at se noget andet (hvilket nok ikke lige sker), har vi også en lufthavn. Ja, faktisk ville Amager da sagtens kunne klare sig uden resten af Danmark – men vil Danmark kunne klare sig uden Amager? Don't think so!

13. Vi har nogle af de mest legendariske værtshuse. Hvad skulle vi gøre uden Marcels og Jaguaren?

14. Vores sprog er næsten lige så fladt, som vores ø – og det er vi stolte af!

15. Når vi kører over en af broerne til Amager, breder der sig en hjemlig følelse i kroppen. Ahh...

16. Og vi ved, at det er ikke er en lorteø, men en lækker ø. For Ama'r er nummer et! I tvivl? Så lyt lige med her:

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?