Fadøl krus
© iStock

17 sandheder om bodegaer, som gør, at vi bodega-typer kun gider gå i byen her

Sætter du Himmelhunden på, så går jeg i baren

18. november 2016 af Maria Denise Christoffersen

1. En bytur på bodega er virkelig value for money. De 200 kroner, du slipper for at betale i indgangen, kan du jo gå op og få otte fadøl og ti Gammel dansk for.

2. Bodegaer har meget mere fantasifulde navne end de gængse gå i byen-steder. Skal du for eksempel med på Høvlen, Det rene glas, Mor Toves eller Fortuna?

3. Du sparer dit pæneste tøj for en bytur. Seriøst, lad det blive hjemme – det kommer alligevel til at lugte af røg.

4. Og nu du er ved det, så spring også hårvasken over. Der eksisterer alligevel ingen shampoo kraftig nok til at overdøve de fem pakke rød Look, du går hjem med i kysen.

5. Der er aldrig to aftener, som er ens, for du møder alverdens forskellige typer. Hvilken anden bar eller club giver dig chancen for at hænge ud med gymnasieelever og pensionist-John fra Brugsen på en og samme bytur?

6. Modsat på en club har du faktisk indflydelse på hvilken musik, der bliver spillet. “Sætter du Himmelhunden på, så går jeg i baren!”

7. Og du og dine venner kan høre, hvad I siger til hinanden. Præcis som på film.

8. Du bliver ekspert i drukspil som meyer. Og du får beundrende blikke for dine skills i dart og bordfodbold.

9. Og du bestiller rutineret en hof med sidevogn. ‘Skål og skide være med det!’

10. Der er ikke noget, der hedder ‘at købe en øl til sig selv’. Da øl er så billige, er den officielle måde at drikke på at hente til hele bordet.

11. Du skal ikke ud i kulden, når du vil ryge. Bare light up, baby.

12. Stemningen er den samme, om klokken er 21 eller 05. Så du kan faktisk bare møde op, når du vil – superfleksibelt.

13. Hvis du elsker John Mogensens samlede værker, føles det som at komme hjem. 

14. Her er faktisk lidt den samme ånd som på en festival. Alle snakker med alle, og du bliver hurtigt BFF med den stive 48-årige dame i toiletkøen. Hey girlfrieeeend!

15. Der er ingen, som kigger skævt til dig, hvis du lige får brug for en durum undervejs. Du spiser bare ved bordet, no problem.

16. Er der crowdet, er det totalt i orden at slå sig ned ved et bord fuld af fremmede. Her er vi jo alle en stor bodega-familie.

17. Måske tror du, at du skal på de smarte clubs, hvis du vil møde kendisser... men det er på bodegaerne, de gemmer sig (se selv).

Læg dig bare til at dø af misundelse🙆

A photo posted by Sara Møller Christensen (@mcsaramc) on

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?