18 ting du kender lidt for godt, hvis du har siddet i kassen i et supermarked

Lyserød farve på bonrullen = dommedag nærmer sig med hastige skridt

6. marts 2017 af Maria Denise Christoffersen

1. Du følte dig som en ekstremt betroet medarbejder, når du gik rundt med din kassebeholdning. Kun direktøren for Verdensbanken ville kunne forstå alvoren af din opgave.

2. . Når kunder skulle købe et skrabelod, bad de altid om ‘en med gevinst’. Hvis jeg kunne udpege dem, sad jeg sgu da ikke her.

3. Du så stort på reglen om, at du ikke måtte ekspedere din egen familie. Mest fordi 85 procent af kunderne hjemme på egnen var din familie i en eller anden udstrækning.

4. Hvis en lækker kollega sad i kassen bag dig, fik du nærmest hold i nakken af at glo diskret på ham hele dagen.

5. Og hvis han sad i en af kasserne foran dig, var det bare den bedste vagt ever. Mmm, man candy, ikke dårligt.

6. Nu hvor du tænker over det, havde du faktisk altid én eller anden flirt kørende i det varehus.

7. Derfor havde du samme udtryk i øjnene, når firmafesten nærmede sig, som kunder havde, når der blev åbnet en ekstra kasse – og de kom først i køen.

8. Op mod aftensmadtid fik du et skræmmende indblik i menneskets grimmeste sider. Der findes slagmarker, som er mere civiliserede end en supermarkedskø.

9. Som barn elskede du at lege butik, og du syntes, at det lød som et sjovt job at slå ting ind på kasseapperatet. Men efter 12 minutter i virkelighedens verden... not so much.

10. Du kendte ret hurtigt koderne på alt i frugt og grønt-afdelingen. Og du har aldrig glemt dem. Hvis en ny ekspedient i dag er for langsom til at slå dine bananer ind, vrisser du: “To! Du skal taste to.”

11. Der fandtes intet dummere end køtrætte kunder, der vil have dig til at ‘åbne en kasse mere’. “Kan du høre den der insisterende lyd? Det er ringeklokken, som jeg holder i bund. Tro mig, jeg hader det her lige så meget som dig!’

12. Du gik altid i semi-panik, når du skulle slå forskellige slags meloner ind. Er det her galia eller cantaloupe? Aargh, stress!

13. Du blev vildt forvirret, når nogen bad om at købe ‘en kylling’ eller ‘en halv abe’. Du havde ikke lige fattet, at de snakkede om spiritus og sendte dem derfor ned til frostafdelingen.

14. Du var så vant til at smide kvitteringen ud, at den nærmest allerede lå i skraldespanden, når folk for en gangs skyld sagde ja tak til at få den med. Ups.

15. Lyserød farve på bonrullen betød i øvrigt, at dommedag nærmede sig med hastige skridt... At skifte rullen, mens alle i den 10 meter lange kø gloede ondt på dig, var dagens værste opgave.

16. Du måtte tage imod penge, uanset hvor klamme og fyldt med tis eller snavs, de var. Et supermarked er jo for alle, også folk, der ikke vasker fingre.... i ugevis.

17. Når du endelig havde fri, var dine hænder snavsede, din lænd gjorde ondt, og beløbet på din næste lønseddel var kun vokset meget lidt. Oh well, i morgen er der atter en dag ved båndet.

18. ...Med mindre kassen ikke stemte. For så skulle du lige blive hængende og få skidtet til at gå op. ‘Hej mor, jeg bliver lidt forsinket...’

Vil du have nyhedsbreve med vores bedste artikler, skønneste skønhedstips og lækreste konkurrencer, så tilmeld dig her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?