18 ting, vi alle skal igennem, når vi har kærestesorg

“Unbreak my heeeaart – say you love me agaaain”

20. september 2015 af Sara Møller Christensen

1. Chokket. Hvad skete der lige? Du forstår det ikke rigtigt.


2. Følelsesløsheden. Gør det ondt? Du ved det ikke.


3. Mærkelig appetit. 
Du veksler imellem ikke at kunne spise noget som helst og at køre en hel pakke pålægschokolade ned (ikke dømme, okay? Det var det eneste, der var i køleskabet, og du er slet, slet ikke klar til at gå ud endnu).


4. Verdens værste morgener. Der går lige et sekund, før du kommer i tanke om, hvad det er, der er så frygteligt i dit liv. Og nej, det var ikke en ond drøm!


5. Dynen er din ven. Faktisk er ‘Dyne’ den eneste, du har lyst til at se. Ikke engang dine veninder har fået adgang endnu.


6. ‘The Notebook’-fasen. Du ser sørgelige film og klynger dig til håbet om, at din historie til sidst ender ligeså lykkeligt som deres.


7. Støttegruppen. Du er klar til at sende veninderne ind. De skiftevis trøster, opmuntrer og opildner til vrede med deres ‘du er alt for god til den nar’-kommentarer.


8. Vrede. Nu begynder du også selv at mærke den vrede, som veninderne talte om. Argh, det føles godt. Dejlig afveksling fra dens triste fætter ‘sorg’.


9. Udmattelse. Puha, man bliver træt af alt det had. Du er så udmattet om aftenen, at man skulle tro, du havde løbet et marathon for at komme på job og endnu et på hjemturen – for slet ikke at tale om den ørkenvandring, der er en arbejdsdag.


10. Konstant hævede øjne. Der findes ikke agurkeskiver nok i verden...


11. Kærlighedssange på repeat. Selv dine naboer begynder at kunne hver en strofe i ‘Unbreak My Heart’ med Toni Braxton.


12. Hævntankerne. Du ved, hvor hans cykel holder, og du er ikke bange for at pifte den. Hvis bare du vidste, hvordan man gjorde...


13. Nyorienteringsfasen. Den bedste hævn er vel egentlig at gå ud og finde en ny. Ja, det er det, du vil gøre. Bytuuuuuur!


14. Tilbagefald. Okay, det var du slet, slet ikke klar til. Klokken er ikke mere end 2, før du flæbende ringer til eks'e, (medmindre du selvfølgelig har ansvarlige veninder, der får stoppet galskaben).


15. Tilbage i fosterstilling. 
Denne gang også med tømmermænd. Det er ikke sikkert, du klarer den.


16. Velkommen til virkeligheden. Okay, du er hverken i overhængende livsfare eller okay, men et sted midt imellem, og det går nok ikke over lige foreløbig.


17. Visdom. Du bliver meget dyb og klog og får lyst til at citere Taylor Swift på Facebook (gør det selvfølgelig ikke), for hvis der er nogen, der ved, hvad du går igennem, så er det hende!


18. Accept.
 Hvis Taylor Swift kan komme igennem det, kan du også, og bagefter vil du være en stærkere og smukkere udgave af dig selv og gå med rød læbestift og være ti kilo tyndere på grund af al sorgen, og din eks vil fortryde, at han nogensinde lod dig gå. Ha! 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?