20 ting, du helt sikkert kender, hvis du er bedste venner med din mor

Nogle frygter at blive som deres mor, men du kan ikke vente

15. marts 2016 af Marianne Fischer

1. Når du har lyst til en god lang snak, er det altid hende, du ringer til – også når klokken er 22.30. Og selvom hun allerede er gået i seng, tager hun den HVER gang.

2. Og hun lytter, så længe du har noget at sige.

3. Det er fedt at have hende med på shopping, og I kan også sagtens finde på at låne tøj af hinanden. Det er jo såå praktisk, at I er bygget på samme måde, og endnu mere heldigt at hun altid har sin pung med, når du glemmer den.

4. Og nogle gange gør du også ting for hende, som du ikke gider, men du ved, hun bliver glad. Og så bliver du også glad.

5. Du forstår ikke de kvinder, der ikke vil have deres mor med på polterabend. Din mor er selvskrevet – og hun bliver en fest! 

6. Som alle andre mødre bekymrer hun sig om dig, og du bekymrer dig for hende – måske bare en smule mere end andre døtre.

7. Du har talt med din mor om sex masser af gange, uden at det var blomsten og bien-agtigt. I er to voksne kvinder, altså.

8. Hun hjælper dig med ting, som ingen andre vil hjælpe dig med. Uden hende havde du måske stadig den klamme bumsebyld på ryggen.

9. Du har aflyst aftaler med dine veninder mere end en gang, når din mor inviterer til hyggeaften. Hendes hyggeaftner slår aldrig fejl, og der er sjældent drama.

10. Du venter ikke med at nævne din flirt for hende, til du er helt sikker på, at det skal være jer for altid. Du beder om hendes mening i forløbet. Og gud, hvor har hun altså sparet dig for meget tid.

11. Nogle frygter at blive som deres mor, men du kan ikke vente.

12. Hun liker hver eneste status og profilbillede på din facebook. Og du gør selvfølgelig det samme.

13. Din mor vender også sine problemer med dig, og du lytter gerne. Du hjælper jo også dine andre veninder. 

14. Du mangler aldrig en rejsepartner, for du kan altid spørge din mor. Og så må du også bestemme mest.

 

 

15. I kan godt skændes – det kan gode veninder jo også – men I bliver altid gode igen. Efter 5 minutter.

16. Det bedste øjeblik i din mors liv var, da I blev spurgt, om I var søstre. Og du synes faktisk også, det var ret optur. Din mor er jo smuk. 

17. I elsker at få et par sjusser sammen og tale om alt mellem himmel og jord. Alt! Også selvom jeres selskab går, når de finder ud af, at I er mor og datter.

18. Din mors veninder er også dine veninder – og dine veninder er også din mors. Det er så hyggeligt.

19. Hun fortæller dig, hvornår du opfører dig dårligt. Og det har reddet dig for meget drama.

20. I kan kommunikere uden at snakke sammen. Og du ved præcist, hun mener, når hun giver dig 'the look.'

Hvad synes mændene?