Kvinde er irriteret
© iStock

3 situationer, hvor du er negativ, men nemt kan ændre den dårlige stemning

Det er på tide, at glasset bliver halvt fyldt!

27. juni 2017 af Cecilie Dumanski/Iform.dk

Vi bliver alle ramt af negative tanker. Det er helt naturligt, så længe det ikke tager overhånd. For er der noget værre end en person, der konstant er tvær og dræber den gode stemning?

1. Mødet

Der skal brainstormes. Men alle de idéer, der bliver fremlagt, er ifølge dig elendige. Derfor svarer du med dybe suk, flakkende blikke og en lukket kropsholdning. Men det kan hurtig såre dine medmennesker.

Løsning: Derfor bør du svare med smil eller bekræftende nik. På den måde føler dine medmennesker sig hørt. Derudover bør du ikke fraskrive idéerne direkte, men derimod komme med forbedringsforslag.

2. Veninde-“hygge”

Du skal endelig ses med din veninde, og du har masser at fortælle. Men det ender med, at du præsenterer den ene beklagelse efter den anden. Selvfølgelig skal du ud med dine frustrationer, men det skal ikke være drivkraften for samtalen.

Løsning: Inden du bombarderer din veninde med beklagelser, bør du overveje følgende: 1) Gider du egentlig genopleve seancerne? 2) Hvordan ville du selv have det, hvis din veninde gjorde det samme? 3) Er det ikke sjovere at tale om ferieplaner og det nyeste afsnit af jeres yndlingsserie?

3. Fryd over andres ulykke

Du elsker sladder. Og selvom du føler dig som en forfærdelig person, når du underholdes af andres ulykke, er det faktisk menneskets natur at føle sådan. Men hvad gavner det egentlig?

Løsning: Du burde hellere bruge tid og energi på dig selv og dine egne problemer. Måske der er noget, der nager dig?

Få hjælp til at finde den gode stemning med mindfulness lige her. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?