Kvinde med kager
© iStock

5 grunde til, at vi glæder os freakin' meget til det nye kageprogram Sukkertoppen

Finalen bliver crazy – og giver måske mange lyst til at “put a ring on it”?

10. juli 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

I aften 10. juli klokken 20.00 sender TV2 os ind i en helt anden verden. En verden fyldt med sukker, fløde, smør og lidt mere sukker.

Det nye tv-program Sukkertoppen har nemlig premiere, og da en af vores absolut yndlingsting i denne verden (hvis det da ikke ER vores yndlingsting) er kage, glæder vi os ustyrligt til at smække benene op og savle over de søde sager i fjerneren. 

Er du også lettere begejstret for kager? Så kan du nok nikke genkendende til hver eneste grund til, hvorfor vi glæder os til programmet.

1. Mette Blomsterberg er vært

I Den store bagedyst var hun dommer, men nu skal hun ikke længere vurdere og smage (årh, mon ikke hun får lov alligevel?), men i stedet styre slagets gang i sukkerhimmelen. Vi forestiller os i hvert fald, at konditor Mette Blomsterberg kommer til at rocke sin værtsrolle i kageprogrammet!

2. Vi skal savle over overdådige sukkerbelagte kager

Igen. For det er vist ingen hemmelighed, at vi både er kæmpefans af cupcakes, sprøde cookies, vilde bryllupskager – og sågar kager, der ligner fastfood så meget, at de seriøst fucker med vores hjerner. Så kage på fjernsynet får os egentlig bare til at stille os selv spørgsmålet, om der overhovedet findes noget bedre end kagefjernsyn?

3. Vi skal overvældes af Danmarks dygtigste kagekunstnere

Hvordan i alverden gør de? Får en brunsviger til at ligne et Picasso-maleri? Vi bliver gang på gang imponeret over kunstværker, der kan kreeres af sukker og mel, og med et program fyldt med professionelle konditorer er vi klar til, at popcornene falder ud af munden på os, når vi sidder tilbage med et måbende ansigt.

4. Finalen er intet mindre end en bryllupskagefinale

Whaaaat? Hvem er lige den geniale tilrettelægger, der kom på den idé? At Sukkertoppen topper kagekampen med en bryllupskagefinale, giver os helt sikkert lyst til at put a ring on it i finale-ugen. Vi forudser rigtig mange frierier og bryllupper efter den finale...

5. Vi begynder selv at bruge vores ovn mere end én gang årligt

Det ser sikkert legende let ud for de professionelle konditorer at svinge med kagerullen og skabe fantastiske sukkerkreationer. Og tænk lige, hvis vi kunne servere noget til vores gæster, som de blev lige så imponerede over, som vi gør af deltagernes fingerfærdigheder i tv? Vi håber, at kageprogrammet giver os lyst til at eksperimentere mere i køkkenet – måske bliver vi endda så gode, at vi bør overveje et karriereskifte? Eller bare at bage chokoladekagen selv i stedet for at købe den der melblanding, hvor der kun skal tilsættes vand...

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?