5 grunde til, det er godt for dig at spise ingefær hver dag

Når først du har oplevet dens magiske evner, vil du aldrig slippe vidunderspisen igen

26. maj 2016 af IFORM

Hvis ingefær mest er noget, du kender fra sushi, må du hellere læse med her. Den lille knoldede superfood kan nemlig gøre underværker i kroppen – især hvis du …

1. … døjer med maven

Et skud ingefær kan sætte skub i en tung og mæt mave. Knoldens høje indhold af æteriske olier påvirker mavetarmsystemets glatte muskulatur, og får den til at slappe af og sende maden videre. Du kan også komme ingefær i selve retten – selv små mængder har stor betydning for din komfort.

LÆS OGSÅ Opskrift: Energijuice med grønkål og ingefær

2. … lider af menstruationssmerter

Ingefær virker lige så effektivt på menstruationssmerter som ibuprofen, har et forsøg vist. I anden forskning oplevede deltagerne 22 pct. færre smerter den første måned, når de spiste ingefær under menstruationen, og hele 61 pct. færre smerter måneden efter.

3. … har ondt i led og muskler

Har du reddet dig en overbelastningsskade, er ingefær godt. Den lindrer den inflammation, som opstår i og omkring leddene – også hvis ledsmerterne skyldes sygdom. Ingefær kan også tage brodden af muskelsmerter.

4. … vil ned i vægt

Ingefær sætter gang i kroppens varmeproduktion, hvilket betyder, at du brænder ekstra kalorier af. Bare to gram ingefær i et måltid har vist sig at kunne øge forbrændingen i op til seks timer efterfølgende.

5. … døjer med kvalme – fx pga. sø- og køresyge

Du kan dulme transportsyge ved at spise et stykke ingefær, en halv time inden du skal på farten. Også kvalme ved sygdom og operation har ingefær en effekt på.

LÆS OGSÅ Opskrift: Boller i karry med ingefær

De gode råd kommer fra IFORMs ernæringsekspert Martin Kreutzer.

Hvad synes mændene?