7 grunde til, at du skal onanere

... og nul grunde til at lade være

11. oktober 2015 af Marianne Fischer

1. Du bliver mindre stresset

Udover at glemme hverdagens gøremål frigiver din krop lykkehormonerne dopamin, endorfin og serotonin, når du får orgasme. Du bliver altså gladere, mere afslappet og mindre stresset, når du onanerer regelmæssigt.

2. Sexet motion

Når du onanerer, får du gang i blodcirkulationen, og du træner og styrker din bækkenbundsmuskel gennem de sammentrækninger, som sker under orgasme.

3. Du sover bedre

Når du har fået orgasme, udløser kroppen stoffet Oxytocin, som kan være med til at berolige kroppen og give dig en bedre søvn.

4. Godt for helbredet

Undersøgelser viser, at onani mindsker risikoen for at blive ramt af hjertesygdomme og diabetes.

5. Bedre sexliv

Uanset om du er tilfreds med dit sexliv eller ej, kan det kun blive bedre med onani. Du lærer dig selv bedre at kende og kan derfor nemmere forklare din partner, hvad der virker for dig.

6. Lindrer menstruationssmerter

Nogle kvinder har mere lyst til sex, når de menstruerer, og så er det jo meget praktisk, at onani samtidig kan være med til at reducere menstruationssmerter.

7. Styrker dit immunforsvar

Når du tilfredsstiller dig selv, er du faktisk også med til at styrke dit immunforsvar. Jo mere du gør det, jo færre sygedage får du altså. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?