8 grunde til, at Smukfest er det FEDESTE for os, der faktisk ikke er festivaltyper

Altså os (voksne), der bor i Hotelt og ikke på KærligHeden

28. juli 2016 af Sara Møller Christensen

1. Hotelte. Bare navnet lyder dejligt ubesværligt. Kan du høre det – HOTELt? Det er lige før, de kommer med rene håndklæder og roomservice. Lige før...

2. Rindende vand. For alle os, der simpelthen er vokset fra at tisse i noget, der minder mere om en spand end et toilet – og som gerne vil have vasket hænder, efter vi har gjort det.

3. Dine naboer er heller ikke hardcore festivaltyper. Hvilket betyder, at de har ladet højttalerne på størrelse med legehuse blive hjemme. Gudskelov.

4. Du har aldrig følelsen af, at du er blevet for gammel til det her. Om du så tog din elskede mor med, ville hun passe ind. 

5. Du behøver ikke bruge månedsvis på at terpe alle de nye bands, der skal spille (og føle dig lidt dum, fordi du ikke kender nogen af dem). Kan du disse citater fra Nik & Jay-sange? Så kan du synge med på Smukfest!

6. Der er bare virkelig smukt på Smukfest. Det meste af tiden føler du nærmere, du er på skovtur end på festival – og det er en kompliment!

7. Af en eller anden uforklarlig grund er der aldrig særlig meget skrald. Kommer der nogle skraldefeer og fjerner det om natten, eller hvad sker der?

8. Der er plads til alle. Så det betyder faktisk ikke noget, om du er festivaltypen eller ej – du vil passe ind uanset!

Vi ses på i bøgeskoven!

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?