Danske kvinder er super-forfængelige

Tøj, makeup og hår - kan det virkelig tage 45 minutter? En europæisk undersøgelse siger JA

12. september 2014 af Jane Lyhne Hansen

Tøjkrise, en lang række pleje- og skønhedsrutiner, styling af hår - det er typisk de ting, der optager vores tid om morgenen eller inden byturen med veninderne. Og alt skal helst sidde helt perfekt, før vi træder ud af døren.

En undersøgelse viser, at 49% af kvinder mellem 18 og 40 år bruger mere end 45 minutter foran spejlet. Det placerer altså danskerne på en andenplads på listen over de mest forfængelige europæere. Vi er kun overgået af russerne, hvor hele 57% bruger mere end tre kvarter foran spejlet om morgenen. De tyrkiske og franske kvinder er derimod nogle af de hurtigste til at komme ud af døren.

Den største tidsrøver for kvinder i hele Europa er tøjkrisen. Mere end halvdelen af danske kvinder skifter tøj mere end en gang, før de stiller sig tilfredse.

Undersøgelsen er foretaget af Harris Interactive for Remington, der er et dansk skønhedsfirma, der blandt andet laver stylingjern til håret.

En af årsagerne til den høje placering kan være, at vi i Danmark har en tendens til at invitere veninderne over og dele spejl inden byturen, og vi ved jo alle, at det er hyggeligere at smukkesere sig i venindernes selskab. Og så tager det hele jo lige lidt længere tid, når man også skal nå at sludre.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?