De 12 mest provokerende ting, du kan sige til os, der rent faktisk kan lide Fifty Shades

“Nu har jeg ikke læst den, men...” Så hold din kæft!

2. februar 2017 af Sara Møller Christensen

1. “Bøgerne er sygt dårligt skrevet.” Jaja, så de er ikke store litterære værker, men alt, du læser, er måske skrevet af Ernest Hemingway eller hvad?

2. “Det er jo bare Twilight uden vampyrerne.” Du har tydeligvis aldrig læst ‘Fifty Shades of Grey’... eller ‘Twilight’.

3. “Nu har jeg ikke læst dem, men... (efterfulgt af en sviner).” Hvor dejligt at få input fra en, der slet ikke ved, hvad de taler om. Virkelig!

4. “Det er kun sådan nogle sørgelige og desperate typer, der synes, de er gode.” DU er sørgelig og desperat!

5. “De laver kun filmene for at tjene penge.” Jamen du skal være velkommen til at blive hjemme, når ‘Fifty Shades 2 og 3’ får premiere!

6. “Den bomber kvinder tilbage til stenalderen.” Fordi i stenalderen var alle kvinder forlagsassistenter, der tændte på S/M eller? 

7. “Charlie Hunnam gad da ikke være med i sådan en skodfilm.” Det er løgn, og du ved det – i hvert fald ligeså snart du har læst den her artikel med den virkelige grund til, at Charlie Hunnam takkede nej.

8. “Du ved godt, den er mega-urealistisk, ikk'?” Er det rigtigt?!? Og her gik jeg og troede, den var baseret på virkelige hændelser...

9. “Hvordan har Christian Grey overhovedet tjent alle sine penge? Det giver ingen mening!” Hvordan har Tony Stark tjent alle sine penge? Og Bruce Wayne? Og er det vigtigt?

10. “Er du så kun til S/M-sex nu eller hvad?” Ja, for jeg kopierer alt, jeg læser. Så hvis du ikke har et red room of pain derhjemme, er du ikke noget for mig.

11. “Hader du ikke alt det der med Anas indre gudinde, der slår saltomotaler?” Okay, den har jeg faktisk ikke et godt comeback til... det ER irriterende!

12. “Det er MUMMY PORN!” Kald mig for ‘mummy’ én gang til, og du skal få én på hovedet med ‘mummy's’ kagerulle!

Har du stadig ikke fået nok af Fifty Shades, kan du besøge Miss Grey universet - bare fordi du ikke er bange for at få endnu en kommentar med på vejen om din besættelse af Mr. Grey 

 

Læs også: Fifty Shades 2 og 3 har fået premieredatoer

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?