Kvinde kaster med penge
© iStock

De 5 største fælder, der får dig til at bruge penge, du ikke har

Når spendérbukserne sidder lidt for godt...

15. august 2017 af Katrine Ellen Allentoft Haslund

Vi har (næsten) allesammen været der. Det er den fjortende i måneden og saldoen på din konto er minus 104,95 kr. Du havde godt nok kun havde matematik på C-niveau i gymnasiet, og siden da har du afsvoret alt, der har med hovedregning at gøre, men du kan godt regne ud, at selvom du lever af øllebrød resten af måneden, ser det ikke lovende ud. 

Du er selvfølgelig frustreret over, at du har brugt flere penge end du havde, men faktisk er du mere forvirret – hvordan formåede du dog at bruge alle de penge? Hvor er de forsvundet hen? 

Måske ned i en eller flere af disse fem fælder, der får dig til at spendere, uden at du tænker over det.

1. Kaffe – og andre dagligdags spontaniteter

En kop kaffe i kantinen koster kun 10 kroner – det er jo ikke alverden. Og da du var inde i byen med dine veninder forleden dag, købte du lige en sandwich, da sulten trængte sig på. 

Det er små ting, som ikke tager særligt store bidder af din konto. Men de løber hurtigt op, og faktisk bruger unge (og især studerende) næsten lige så mange penge på kantinemad og restaurantbesøg som en gennemsnitshusstand, som jo både har et højere forbrug i alt, men som også består af flere mennesker. 

2. Du handler ind uden en indkøbsseddel

Det er fristende bare at gå ned i supermarkedet og se, hvad du lige har lyst til at lægge i indkøbskurven. Desuden køber du jo ALT på tilbud. Men tilbudsvarer kan godt være noget af en prisfælde, fordi du nogle gange ender med at købe varer, som du slet ikke havde brug for, bare fordi det var billigt. 

Tag dig tid til at lave en madplan og køb stort ind én gang om ugen. Det kan du faktisk spare rigtigt mange penge på. Både fordi du har en indkøbsliste at holde dig til, og fordi du heller ikke kommer ned i supermarkedet så ofte og bliver fristet af chokolade på tilbud (og chokolade, der ikke er på tilbud). 

3. Du går i minus

Det er slutningen af måneden og bunden er nået. I hvert fald bunden af din konto. Men du skal jo have mad. Og en enkelt øl i fredagsbaren skader vel heller ikke... Derfor går det jo nok, at du går i minus, for du får jo penge lige om lidt. 

Og selvfølgelig skal du have mad – du skal jo ikke sulte, men det er dyrt at låne penge i banken, og det kan hurtigt koste dig nogle hundrede kroner. Læg i stedet et budget, der sørger for, at du som minimum har til mad hele måneden – så må du skære ned på andre ting. 

Og apropos budget: 

4. Du har et urealistisk (eller intet) budget

I starten af måneden ser alt godt ud på kontoen, og mange af os har derfor en tendens til at styrte ud og bruge penge på ting, vi synes vi mangler.

Og midt i shoppingrusen har vi også en tendens til at glemme, at det da egentlig også var den her måned, vi skulle med tog fra Jylland til Fyn, fordi moster Inga holder stor fødselsdagsfest. Og som om togturen ikke var dyr nok (og derfor burde tælle som en gave i sig selv), så skal hun altså også have en rigtig gave...

Hvis du starter hver måned med at lægge et realistisk budget, så ved du, hvad dit rådighedsbeløb for den givne måned er. Du kan sagtens have en skabelon, du bare retter til hver måned, hvor du har din indtægt og dine faste udgifter skrevet ind. 

Dan dig et overblik over, hvad du i den kommende måned regner med at skulle bruge på transport, gaver, kaffe i kantinen og naturligvis alkohol i weekenden. 

Et budget behøver ikke være stramt (med mindre det er nødvendigt). Du kan sagtens sørge for, at der er penge i budgettet til spontan shopping, hvis det er det, du har lyst til. Formålet med et budget er at give dig et overblik over dine udgifter, så de aldrig kommer bag på dig – ikke at holde dig fra at bruge penge, hvis du har dem. 

5. Du trøsteshopper

Trøsteshopping er lige så meget en ting som trøstespisning. En dårlig dag på arbejdet eller studiet, og du befinder dig pludselig midt på strøget med et kæmpe hul i din konto, som du ikke har noget som helst overblik over. Det kan også være, at du shopper, hvis du har travlt, fordi det giver en følelse af ro i en stresset hverdag. 

Shopping kan have en terapeutisk virkning – bare husk, at det er en dyrt købt terapi. 

 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?