Derfor gør hjertesorger så ondt

Vi har alle sammen prøvet at blive droppet og sidde tilbage med et knust hjerte. Men hvorfor er det lige, at hjertesorger gør så ondt? Her får du en videnskabelig forklaring på, hvorfor den forfærdelige følelse opstår.

Kærlighed er som narko

Forskning har nemlig vist, at der er en årsag til, at det gør fysisk ondt på dig at blive udsat for et break-up. Ifølge videnskaben kan de følelser, der er til stede, når du er blevet forladt, sammenlignes med en narkoman, der ikke længere får sit narko. Det er altså ikke noget at sige til, at du har det forfærdeligt, efter du og kæresten er gået fra hinanden.

Grunden til det forholder sig sådan, er, at den del af hjernen, som kaldes amygdala, producerer negative følelser som frygt og vrede i forbindelse med bruddet. Når du er sammen med en person, du elsker, er denne del af hjernen ikke særlig aktiv, da samvær med din kæreste viser sig at have den modsatte effekt. Det gør, at du udløser lykkehormonet oxytocin og neurotransmitteren dopamin, som giver anledning til positive følelser.

Som menneske bliver vi afhængige af de positive følelser, som vi får ved udskillelsen af oxytocin og dopamin, hvilket medfører, at det føles som at være på rehab, når kilden til disse følelser forsvinder. Og det er altså derfor at hjertesorger gør så ondt, som de gør. Sådan hænger det i hvert fald sammen ifølge neurolog Dean Burnett, der har skrevet en hel bog om hjertesorger.

Hjertesorger gør fysisk ondt på os

Ifølge et amerikansk studie fra 2011 har den psykiske smerte, der er forbundet med hjertesorger, en del mere til fælles med den fysiske smerte end man tidligere har troet.

Denne konklusion kom et hold forskere frem til efter at have undersøgt sammenhængen mellem et knust hjerte og fysisk smerte i et studie med 40 deltagere, som alle var blevet droppet indenfor det sidste halve år.

Disse udvalgte personer skulle først og fremmest se på et billede af deres tidligere partnere. I den forbindelse blev de bedt om at tænke på bruddet, mens et hold forskere aflæste deres hjernefunktion ved hjælp af en teknik kaldet fMRI. Derudover var de koblet til et apparat, der udviklede varme.

I første omgang udsendte apparatet en behagelig form for varme hos deltagerne, mens de betragtede billederne og tænkte bruddet igennem. Senere skulle deltagerne se på det samme billede og tænke de samme tanker, men denne gang var apparatet så varmt, at det faktisk gjorde fysisk ondt på hver enkelt deltager.

Resultaterne viste, at deltagerne havde en øget aktivitet i den del af hjernen, som er ansvarlig for udviklingen af fysisk smerte, mens de kiggede på billederne. Tankerne om deres ekskærester udviklede altså den samme respons, som varmeapparatet gjorde, da det udviklede så høj varme, at deltagerne blev udsat for smerte.

Sådan kurerer du dit knuste hjerte

Desværre er der ikke så meget at gøre ved dine hjertesorger, hvis du spørger videnskaben til råds.

Nogle mener, at smerten kan dulmes med chokolade og reboundsex, da disse to ting udløser de samme stoffer, som samværet med din elskede gjorde. Så den gamle talemåde med, at tiden heler alle sår, skulle angiveligt stadig gøre sig gældende i tilfælde af hjertesorger.

Ellers håber jeg, at dette indlæg har givet dig en større forståelse for hjertesorger, og at det altså er helt naturligt at have de forfærdelige følelser, du sidder med, når du er blevet forladt af en person, du elsker.

Tak fordi du læste med.

KH.
Miss Felicity.

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Hun drømmer om at blive sexolog, og vil derfor, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv. Miss Felicity er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere åbent og hudløst ærligt vil fortælle om deres sexliv, hvad enten det er i et parforhold eller som single. I dette univers handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af MISS GREY. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

 

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?