alzheimers | familie | sygdom | støtte | holde sammen
© iStock

Eksperten fortæller: Sådan tackler du det, hvis en fra din familie har Alzheimers

Kender du en, som er pårørende? Eller er du selv?

31. marts 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

Sygdom i familien kan være sindssygt hårdt, og det kan være svært at vide, hvordan det skal tackles som pårørende. Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom, og der er heldigvis begyndt at komme endnu mere fokus på den i Danmark. Else Hansen er demensfaglig rådgiver fra Alzheimerforeningen, og hun rådgiver til, hvordan du kan tackle situationen eller hjælpe til, hvis du er pårørende eller måske har en veninde, som er det.

Sygdommens udvikling

Alzheimers sygdom viser sig først ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Det bliver for eksempel sværere at huske navne – selv på ens nærmeste. Det bliver også sværere at gøre normale ting i dagligdagen som eksempelvis at finde vej, vaske tøj eller at tage bussen.

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, sker der også ændringer i personligheden, følelserne og temperamentet. Forvirring og usikkerhed bliver en del af den syges hverdag, og rutiner og gentagelser bliver nødvendigt. Udadvendte, aktive og sociale mennesker kan blive meget passive med enorme humørsvingninger og til sidst helt miste sig selv.

Hvordan kan jeg hjælpe som pårørende?

Den syge kan hurtigt føle sig ensom, hvis personen ikke længere kan deltage ligeså aktivt til sociale arrangementer eller en sport, som han eller hun plejede at dyrke regelmæssigt og elske. På dem måde har den syge sandsynligvis ikke særligt meget at se til. “Pårørende og venner kan i den grad hjælpe ved stadig at invitere person med til de samme ting, som I plejede at lave. For eksempel bowling, hvor I vil kunne aftale, hvem der henter og bringer personen til stedet og hjem igen. Det er enormt rart for den syge at komme ud at opleve noget og føle sig ‘normal,’ og samtidigt kan partneren også få lidt frirum.”  

ælderpleje | familie | sygdom | hjælpe
© iStock

Hele familien bliver påvirket

Når der er en, der får sygdommen, bliver hele familien påvirket. Else fortæller, at hvis du bor sammen med personen, bliver hele hverdagen væltet omkuld, da det er en stor forandring i hjemmet. Mange unge har svært ved at fastholde uddannelse og sociale sammenhænge, hvis de er pårørende til en, som har fået alzheimers. Økonomien bliver også sat under pres, og især den raske partner, som måske er i arbejde, bliver virkeligt presset og skal lige pludseligt tage enormt meget ansvar.  

Snak åbent om det

“Det er så vigtigt, at du er åben omkring det. Vær helst åben lige fra starten af, da der uden åbenhed vil opstå misforståelser eller ingen forståelse. Et godt råd er at bestille (gratis) materialer fra vores hjemmeside med informationer og give det til venner og familie, når du/I fortæller det. På denne måde kan de selv læse om det i ro og fred og danne en forståelse for sygdommen.” Der er sørme aldrig nogen, der havde sagt, at de ville ønske, at de ikke havde været åbne, men kun omvendt, fortæller Else. 

Vær tålmodig

Else fortæller, at det er vigtigt at sætte sig ind sygdommen og kommunikationen. Vis forståelse og tålmodighed – irriterende gentagelser, misforståelser og glemte aftaler er sygdommens skyld og ikke personens. “Husk at mødes med andre pårørende i samme situation som dig eller din familie og bruge hinanden til at snakke om frustrationer, oplevelser – men især også glade minder. Tag i mod al den hjælp, som du overhovedet kan, for ingen kan ikke klare det hele selv.” 

Kom videre som familie

“Hvis du er ung og en af dine forældre er blevet ramt i en tidlig alder, skal du huske at give dig selv lov til at være glad og ung. Accept er det vigtigste som pårørende – giv slip på det, der ikke står til at ændre. Prøv som familie at fokusere på at leve i nuet, og nyd hinanden. Alle har ret til et godt liv, og det gavner ikke den syge, hvis I også bliver ulykkelige og glemmer at leve livet. Det kan også være en fordel at tale med en psykolog – især til at bearbejde skyld, skam og dårlig samvittighed, som er bundet med til at være pårørende.”

familie | snak | glad
© iStock

6 gode råd, når du taler med en dement  

  • Vær opmærksom, og få personens opmærksomhed. Få øjenkontakt, og lyt aktivt. Aflæs kropssprog og mimik.
  • Hvad giver mening for den demente lige nu – i personens virkelighed? Gør hvad du kan for at finde om bag ordene. Er hun eller han tilbage i fortiden, så bliv eventuelt dér med personen, og få jer en snak om dengang.
  • Formuler dig enkelt. Tal tydeligt og langsomt. Læg mærke til din egen mimik og dit kropssprog.
  • Vær fleksibel og tålmodig. Måske er det bedre at gøre noget andet end det, du havde planlagt? Få det bedste ud af det der er i nuet.
  • Humor kan være med til at forløse en svær situation – at få et godt grin sammen kan løsne op og give energi.
  • Tag en pause i ny og næ, og bevar roen.

Muligheder til dig

Alzheimersforeningen tilbyder en masse forskellige aktiviteter for demente og pårørende. Der er både café, udflugter, feriekurser for ægtepar og højskoler for den demensramte. 

Demenslinjen er vigtig at kende til, hvis du vil ringe anonymt. De har tavshedspligt, og her kan du snakke om alt og intet, eller hvis du skal have hjælp til at tackle en bestemt situation. Der findes også grupper og camps, hvor unge med en dement forælder kan mødes, hjælpe hinanden og lave en masse aktiviteter. 

Kilde: Alzheimersforeningen

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?