Få styr på pengene i parforholdet

Og undgå, at økonomi bliver en skænderi-starter (det har I jo sokkerne på gulvet til at være)

17. marts 2017 af Redaktionen

Vidste du, at undersøgelser viser, at par, der skændes om penge, har størst risiko for at gå fra hinanden? Sådan skal det helst ikke gå dig. Derfor giver vi dig her tips til, hvordan du og din partner bedst får økonomien til at holde. Der er både tips til dig, der dater og dig, der bor sammen med kæresten.

LÆS OGSÅ 10 geniale tips til at spare penge i hverdagen

3 økonomiske tips til dig, der dater

© Giphy.com

1. Del regningen

Hvis han har inviteret dig ud, er det i orden at lade ham betale for middag eller biografbilletter. Men hvis aftalen er lavet i fællesskab, er det god stil at betale for dig selv. Så kan han altid få ekstra galanthedspoint, hvis han virkelig insisterer på at give. 

LÆS OGSÅ 10 ting, du aldrig må spare på

2. Tal om jeres baggrund

Måske er I ikke i nærheden af at flytte sammen eller få fællesøkonomi, men tal alligevel om jeres forhold til penge. Opvækst, familie og arv påvirker tit vores måde at svinge dankortet på, så vær åben om dine værdier, og respektér, hvis han har et andet syn end dig. Der er sikkert en god grund til, at han ser på penge, som han gør, og det giver under alle omstændigheder tryghed at vide, hvor I står i forhold til hinanden. 

LÆS OGSÅ Test: Hvor rig bliver du

3. Vær ærlig

Hav ikke økonomiske hemmeligheder! Hvis du er uærlig og holder gæld skjult, er det gift for forholdet på sigt. Overvej, hvad du selv vil føle, hvis du en dag tilfældigt opdager, at han skylder en halv million. 

LÆS OGSÅ Hav det sjovt på budget

3 økonomiske tips til dig, der bor med kæresten

© Giphy.com

1. Tag ansvar

Vær to om at holde styr på budgetterne – også selvom du synes, det er dødkedeligt! Det er desværre et velkendt fænomen, at kvinder i parforhold falder tilbage i gamle kønsmønstre og overlader al økonomi til deres mænd. Men det kan give bagslag, hvis forholdet en dag slutter. Så sæt dig ind i det mest basale, og bed om at få tingene forklaret. 

LÆS OGSÅ Få de allerbedste sparetips

2. Afstem forventningerne

Hold et pengemøde, hvor I afstemmer forventninger til jeres fælles økonomi: Hvor meget skal I hver især betale til huslejen? Skal I have fællesøkonomi? Hvor meget vil I bruge på rejser? Vil I spare op til fremtiden eller leve fra måned til måned? Skriv aftalerne ned, så I kan følge med i, om I holder fast i det, I blev enige om. Det kan spare jer for skænderier og dumme misforståelser. 

LÆS OGSÅ 5 apps, der hjælper med at spare penge i hverdagen

3. Følg op

Når I har aftalt, hvordan økonomien skal køre, så sæt et kryds i kalenderen tre måneder ude i fremtiden. Den dag taler I om, hvordan jeres pengeplaner fungerer, og om I for eksempel skal skrue op eller ned for jeres indbetaling til den fælles madkonto. Det er også her, I med jeres nyerhvervede erfaringer kan justere aftalerne, så de passer til jeres forhold og forbrug. 

LÆS OGSÅ Sådan får du overskud på kontoen

Artiklen er tidligere bragt i magasinet og skrevet af Maria Denise Christoffersen

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?