Usynligt syg | bipolar sindslidelse
© Foto: Christina Lykke

“Jeg kan ryge så langt ned, at jeg ville ønske, jeg ikke var født”

Michell har bipolar sindslidelse – en sygdom, som fylder meget, men ingen kan se

12. februar 2017 af Josefina Estrada

Michell på 24 år lever med en skjult sygdom. Michell har bi­polar sindslidelse – det, der før blev kaldt maniodepressivitet. Det betyder, at du har markante humørændringer, så du veksler mellem at være depressiv og manisk eller hypomanisk, som er en lidt mildere version. 

Vi har taget en snak med hende om, hvordan det føles at leve med en sygdom, som fylder meget, men ingen kan se.

Hvordan føles din sygdom?

“Når jeg er hypomanisk, kan jeg ikke sove, jeg mister koncentra­tionen, laver masser af aftaler og snakker hurtigt. Depressionen føles som enorm ensomhed og stress. Alt er uoverskueligt, og jeg går i panik. Jeg kan ryge så langt ned, at jeg ville ønske, jeg ikke var født. Jeg har også normale perio­der, og det bliver heldigvis bedre, når jeg tager min medicin.”

Hvordan håndterer du den?

“Jeg har det meget bedre end for to år siden. Jeg tager medicin og har gået til psykolog, hvor jeg har lært at kontrollere min reaktion, når jeg for eksempel er sammen med nogen, jeg ikke kender. Det er ikke rart at gå i panik foran fremmede. I dag kan jeg bevare roen, hvis der er et panikanfald på vej.” 

Påvirker sygdommen dine intime relationer?

“Ja, det gør den. Jeg har aldrig haft en kæreste, og det fylder rigtigt meget for mig. Jeg dater lidt, men jeg vil ikke fortælle om diagnosen, før det er seriøst, og det har det ikke været endnu. Jeg spænder nok lidt ben for mig selv, for når jeg møder en mand, tænker jeg meget over, om han vil kunne lide mig, hvis han kender til min sygdom.”

Hvordan reagerer folk, når du fortæller, at du er bipolar?

“Ofte tror de ikke på det. Det er nok især dobbeltheden, som er svær for andre at forstå, for jeg kan jo være enormt glad og overskuds­agtig, og så virker det spøjst, at jeg er helt ødelagt det næste øjeblik – men både overskuddet og tristhe­den er en del af sygdommen.” 

Ville det være nemmere, hvis din sygdom var synlig?

“Det ville være nemmere, hvis folk havde mere information om den. Når de ikke har det, er det svært at forstå den. Jeg havde aldrig selv hørt om diagnosen, før jeg fik den, og noget af det hårdeste er at bruge energi på at forklare og så opleve, at jeg ikke bliver forstået.” 

Interviewet med Michell er en del af en længere artikel om at leve med usynlig sygdom, som du kan læse i det nummer af Woman, der på gaden nu. I artiklen kan du også møde Freja, der har en tarmsygdom, Maria, der lider af angst, og Lotte, der har en nyresygdom.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?