Ulykke | bil | trafik | cyklist
© iStock

Med disse 4 gode råd er du altid forberedt, hvis der opstår en ulykke i trafikken

Du skal eksempelvis altid fotografere ulykkesstedet

15. marts 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

Hvis du er uheldig, og du enten bliver indblandet i en ulykke eller er vidne til en, kan det være uoverskueligt at vide, hvordan det skal tackles i øjeblikket. Det er altid godt at være forberedt, hvis det en dag skulle ske for dig eller dine nærmeste, og derfor vil vi sammen med Ulykkeslinjen gerne klæde dig godt på med gode råd og informationer. 

1. Kontakt en læge 

Hvis der er et behov eller usikkerhed om, hvor slem skaden er, bør du altid kontakte lægen. På den måde er du også sikret en grundigt undersøgelse af din tilstand, og du får også dokumenteret skaden og årsagen til ulykken. 

2. Informér forsikringsselskabet

Ved eneulykker, som er en ulykke med kun et enkelt transportmiddel, skal du informere dit eget forsikringsselskab. Ved ulykker med en modpart skal modpartens forsikringsselskab også informeres. Husk at få oplysninger om modparten, den ansvarliges skader og forsikringsselskabet.

3. Sørg for at være ordentligt forsikret

Får du varige mén efter en eneulykke, vil din ulykkesforsikring betale erstatning. Ansvarsforsikring er en del af indboforsikringen. Ved en eneulykke kan du for eksempel få erstatning for materiel skade og personskade. Ved en ulykke med en modpart kan modpartens ansvarsforsikring (inklusive bilens ansvarsforsikring) komme dig til gavn, hvis modparten er erstatningsansvarlig.

4. Fotografér ulykkesstedet

Selvom det kan være svært at bevare overblikket lige efter en ulykke, bør du indsamle dokumentation og information på ulykkesstedet, hvis det er muligt. Eksempelvis de involveredes navne og adresser – og bilernes registreringsnumre. 

Du bør også fotografere skader, da dette er en meget vigtig dokumentation ved en ulykke. Dokumentation af fejl og mangler på vejen eller cykelstien bør du især også være opmærksom på

Med disse brugbare råd er du altid forberedt, hvis uheldet skulle være ude – og fortæl det endelig videre til dine veninder og familie!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?