Sådan bliver du en uimodståelig danser

Fat mod – det er nemmere, end du tror

29. april 2016 af Redaktionen

1. Find rytmen

Sæt din yndlingsmusik på, og begynd at rokke til musikken, så du får rytmen ind i kroppen. Bevæg bagefter hele kroppen i takt til musikken. Det er lettest at identificere rytmen i musik som hiphop eller r’n’b.

2. Se afslappet ud

Armene skal med, hvis det skal se godt ud. Hold dem løst, og tag den ene eller begge op over hovedet. Du kan også bevæge dem fra side til side. Danser du med en, kan du lægge dem på hans skuldre eller hofter.

3. Øv dig

Dans foran spejlet, i køkkenet og i badet, og giv den gas, når din favoritsang kommer i radioen. Jo mere du danser, jo bedre bliver du til at leve dig ind i musikken, når der er publikum på.

LÆS OGSÅ SÅ svært er det at danse som de store stjerner

4. Brug ansigtet

Du må gerne synge med, når du danser, men vil du lave en mere sexet version, kan du smile let, lade håret falde ned foran ansigtet og sende et frækt blik – så du viser, at du nyder musikken og at bevæge dig til den.

5. Stjæl moves

Bliv inspireret af seje dansere som Beyoncé og Rihanna. Søg efter deres musikvideoer, og aflur deres tricks. Når du så hører dem på diskoteket, er du klar til at vise, hvad du kan.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.

Hvad synes mændene?