Sådan får du din mave til at stoppe med at rumle

Alle behøver jo ikke at vide, at du er så sulten, du kunne spise en fuldvoksen hest!

29. august 2016 af Rie Louise Kirkebjerg

Vi kender det alle – vores mave skal altid rumle på de mest irriterende tidspunkter: Midt i den romantiske scene i biografen eller på et kontor blandt alle vores kolleger. Der er jo ikke noget galt med at være sulten, men alle behøver jo ikke vide det.

Maven rumler ikke, fordi du er sulten

Når vores maver rumler, er det fordi, at vores fordøjelsessystem kombinerer mad og væske, og skubber det gennem tarmkanalen (ja, det lyder jo ikke ligefrem lækkert, men hvad der skal ind, skal altså også ud igen). 

Selvom vores mave ikke rumler, fordi vi er sultne, kan en smule mad i maven dæmpe lyden af den knurrende mave. Derudover skal vi tænke over disse fire ting i hverdagen:

1. Lad vær med at spise kæmpemåltider

Vi kan godt alle sammen blive enige om, at det kan være svært, når vi går ombord i buffeten på en restaurant, men overspisning gør, at vores fordøjelsessystem kommer på overarbejde, hvilket gør den brummende lyd hyppigere og højere.

2. Spis langsomt og tyg på maden

At indtage luft sammen med maden, som kan ske, når vi spiser for hurtigt (og ja, det gør vi ofte, når maden smager virkelig godt!), gør den rumlende lyd højere.

3. Undgå fødevarer, der forårsager gas

Gas bliver klemt i fordøjelsesprocessen, så undgå fødevarer, der forårsager gas, som eksempelvis ost, mælk, artiskokker, pærer, broccoli, bønner, fastfood og sodavand. Broccoli og bønner bliver intet problem, men sodavand og fastfood? Heller ikke de dage vi har tømmermænd?

4. Gå en tur

At gå hjælper på hele processen, så tag din veninde under armen, og please jeres fordøjelsessystem sammen. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?