© iStock

Sådan føles det at få lavet et keglesnit

Er det kræft? Frygten ramte Malene, da hun fik at vide, at hun havde celleforandringer i livmoderhalsen

17. december 2015 af Cordelia Weber

Celleforandringer. Det er lidt over en måned siden, Malene fik besked af sin læge. Da hun hører ordet første gang, mærker hun et sug i maven. ‘Celleforandringer. Er det ikke det samme som kræft?’, tænker hun. Det føles, som om det lille ord på fem bogstaver bliver blæst op på en kæmpe skærm. Malene hører ikke mere af det, lægen siger. ‘Hvad hvis der også er celleforandringer andre steder i kroppen? Hvor alvorligt er det? Kan det sprede sig?’. Spørgsmålene flimrer gennem hovedet på Malene, og hun har en knude i maven. Hun har mest lyst til at lægge på og glemme det. Bare fortsætte sit liv som en almindelig 27-årig kvinde. Med kæreste, nyt job, ny lejlighed, veninder og venner. ‘Jeg har ikke tid til det her’, tænker hun. ‘Jeg er ikke syg!’.

Malene sidder nu over for en gynækolog på hans klinik i København. Han er en høj, midaldrende mand med et varmt smil og rolig udstråling. Malene mærker lettelsen sprede sig i kroppen. Gynækologen forklarer hende omhyggeligt, at celleforandringer er forstadier, der kan udvikle sig til kræft, men at de er meget lette at fjerne ved et lille indgreb kaldet et keglesnit.

Gynækologen forklarer, at der er 30-40 procents chance for, at forandringerne går i sig selv, men det lyder ikke af meget, synes Malene, og 14 dage efter bestiller hun tid til et keglesnit hos den samme gynækolog.

Læs også: “Sådan tacklede jeg min kærestes krise”

“Gør det ondt”

Malene skuler op mod den hvide bygning. Om et lille øjeblik skal de fjerne noget fra hendes underliv, som hun stadig ikke helt ved, hvad er. Anspændtheden i kroppen er vendt tilbage, og hendes hænder ryster svagt. ‘Hvad hvis det gør ondt? Og hvor ondt gør det så?’. Der er også det med bedøvelsen. Malene hader nåle og især nåle med bedøvelse – hun bliver aldrig bedøvet ved tandlægen af samme grund. Malene gyser. Det gør det en million gange værre, at det skal foregå i hendes underliv, og at der, udover sprøjter, er skalpeller og andre instrumenter involveret. Og så er der tiden efter keglesnittet. Hendes veninde har fortalt, hvordan hendes sår sprang op og begyndte at bløde kraftigt efter et keglesnit. Malene har mest lyst til at stikke af, men hun slår tanken ud af hovedet.

Nu ligger hun på den sorte briks med benene i bøjler. Ved hendes side står en sød og smilende sygeplejerske, der forklarer, hvordan de forskellige maskiner virker. Den ene maskine skal skære selve vævet væk, mens den anden skal lukke blodkarrene, så Malene ikke bløder fra såret, der kommer til at være på størrelse med en tokrone. Sygeplejersken tænder for begge maskiner, så Malene kan høre, hvordan de lyder. De har en hylelyd og lyder lidt som legetøjspistoler. Sygeplejersken sætter også en udluftningsmaskine i gang. Den lyder som en stor støvsuger. Samtidig giver hun Malene en flad plastikkvadrat på låret, der er forbundet til jorden.

“Det er lidt ligesom en lynafleder,” siger hun og forklarer, at Malene skal være forbundet til jorden, fordi de skal lave elektrokirurgi på hende.

Takket være den smilende sygeplejerske og den rolige og rare gynækolog er stemningen på klinikken hyggelig og afslappet. Væggene er lyse, der er grønne planter og en plakat af et fint maleri i varme farver i loftet lige over briksen. Så kan patienterne kigge op på maleriet og drømme sig væk til et rart sted under indgrebet.

Læs også: “Jeg så døden i øjnene og ændrede mit liv”

Mere bedøvelse

Bedøvelsen er overstået, og det var den værste del, forsikrer både sygeplejerske og gynækolog. Mens de venter på, at bedøvelsen virker, fortæller sygeplejersken, hvad Malene må og ikke må i tiden efter indgrebet. Hun må blandt andet ikke løfte tunge ting, tage karbade eller dyrke sex tre uger efter keglesnittet. Malene rynker brynene, da hun hører, at sex er ude af billedet for en tid, men er glad for at høre, at det kan lade sig gøre efter tre uger. Der skal hun og kæresten nemlig på ferie sammen.

“Så er vi klar. Skal vi få det overstået?” spørger gynækologen. Malene svarer bekræftende, men hun kan mærke nervøsiteten i kroppen.

“Av, det der kan jeg altså godt mærke!” Malene griner nervøst. Gynækologen har forklaret, hvordan hun vil kunne mærke, at det rumsterer, og at det kun tager 15-20 sekunder at lave selve snittet, men da maskinen hyler, reagerer Malene. Den nivende og lidt spændte fornemmelse gør ondt, og det var ikke meningen.

Gynækologen stopper med det samme.

Han fortæller, at kvinder i meget sjældne tilfælde ikke reagerer nok på bedøvelsen. Han bedøver Malene igen og venter. Denne gang mærker hun intet, og gynækologen lægger det lille stykke væv, han har skåret ud af Malene, i en plastikbeholder. Det skal sendes til undersøgelse, så det kan afgøres, om han har fået alle celleforandringerne med.

Læs også: Har du været forelsket i en anden end din kæreste?

De sidste formaninger

Til sidst brænder lægen blodkarrene sammen og lukker såret. Malene rejser sig fra briksen og kan overhovedet ikke mærke en forandring i underlivet. Sygeplejersken gentager alle formaningerne om, hvad Malene må og ikke må.

“Der er mange, der glemmer det, fordi de ikke kan mærke, der er sket noget,” smiler hun lidt undskyldende.

Malenes smil er stort og lettet, da hun, 25 minutter efter hun gik ind ad klinikkens dør, står nede på gaden igen. Hænderne ryster stadig let, men nervøsiteten er på vej ud af kroppen. ‘Det var jo nærmest ingenting, og det var så hurtigt overstået’, tænker hun.

Malene er glad for, at hun tog beslutningen om at få lavet keglesnittet.

“Hvis jeg havde fulgt min indskydelse og ignoreret opkaldet fra lægen, havde jeg aldrig fundet ud af, hvad celleforandringer er. Og jeg ved, at det havde været et helvede, for der ville ikke gå en dag, hvor jeg ikke ville tænke på, om jeg var alvorligt syg.”

Dagene efter

De første par dage efter keglesnittet havde Malene ondt i underlivet som ved en kraftig menstruation, og hun blødte lidt i to og en halv uge. Men såret helede fint. Malene fik kort tid efter et brev fra lægen om, at celleforandringerne gik ud til kanten af den kegle, gynækologen skar ud, og hun skal derfor tjekkes igen om seks måneder, så hun kan være sikker på, at der ikke er nye celleforandringer. Det bekymrer ikke Malene, for nu, hvor hun har prøvet det en gang, virker en ny tur på briksen ikke så farlig.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman

Hvad synes mændene?