Kvinde tager sig til hovedet
© iStock

Sådan undgår du hovedpine

Der er andre løsninger end at stoppe sig med piller

2. juli 2016 af Redaktionen

1. Motion 

Regelmæssig motion forhindrer stress og spændingshovedpiner. Tag cyklen til og fra arbejde, så du kan løsne op.

2. Søvn 

Et ensartet søvnmønster forebygger hovedpiner. Sørg for, at du går i seng og står op på samme tidspunkt hver dag, og at du får omkring otte timer. Sover du for eksempel kun seks timer, kan det i sig selv udløse hovedpinen.

Kvinde sover
© iStock

3. Sult

Lad være med at springe måltider over eller spise slik og chokolade i stedet for ordentlig mad. Hvis dit blodsukker stiger og falder meget hurtigt, kan det nemt starte en hovedpine.

4. Væske

Sørg for at få rigeligt med vand i løbet af dagen, og drik også, selv om du ikke er tørstig. Når først du mærker tørsten, er du allerede dehydreret, og så er det for sent at gøre noget ved hovedpinen.

Kvinde drikker vand
© iStock

5. Kaffe og alkohol 

Pas på med kaffe og alkohol! Det kan fremkalde en hovedpine, især hvis du pludselig drikker meget kaffe eller alkohol i forhold til det, du er vant til.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?