Sådan lærer du at mestre dine stiletter – også på brosten

Få de bedste tips her

4. november 2015 af Marianne Fischer

Det er de færreste af os, der svæver over brostenene i vores stiletter. De fleste af os har nemlig et had/kærlighedsforhold til de høje hæle. For selvom stiletterne gør alt det rigtige: holdning, attitude, stil og selvbevidsthed maxes op, så er næsten altid tortur for vores ankler og fødder. 

Men ifølge Sol Quito, der er danmarksmester i BikiniFitness Master, model og erfaren stiletgænger behøver det slet ikke at være en pine at iføre sig stiletterne en hel aften. Hun kommer her med 5 gode tips til at mestre stiletten. 

  • Stiletten skal passe din fod og må ikke trykke/klemme på nogen som helst måde.
  • Lån ikke dine sko ud. Du har selv formet stiletten til DIN fod, og låner du dine sko ud, kan det ændre dit fodfæste, når du kommer tilbage i den udlånte stilet igen.
  • Gå i stiletten hjemme inden ”rigtig” brug. Således blødgøres pasformen og eventuelle små stramninger i materialet.
  • Træn dine trædepuder. Op på tå/trædepuderne og ned igen - om og om igen. Den øvelse kan du snildt lave, når du fx skræller kartofler.
  • Dine hæle skal være intakte. Hvis du går på en blottet hæl, dvs. på sømmet, ødelægger du ikke bare din stilet, men du overanstrenger dig også for at gå lige, hvilket sætter uheldige spor på/ødelægger din gang.  

Vil du gerne have endnu flere tips til stiletterne, så kan du deltage i ”Rock de stiletter!”-kursus med Sol Quito.

”Mit ‘Rock de stiletter!´-kursus handler rigtig meget om holdning og mind set. Om at erobre følelsen af at have fuld kontrol over stiletterne. Fra A-Z. Har man det, kan man rocke stiletterne!”, lyder det fra Sol Quito, der på kurset vil dele gavmildt ud af gode råd til og demonstration af at håndtere stiletgangen på alle flader.

Datoer for 'Rock de stiletter!':

Den 5. november kl. 18:30, Århus: FO, Vester Allé 8, 8000 Århus C

Den 12. november kl. 18:30, Vejle: Backstage Gym, Boulevarden 11G, 7100 Vejle

Den 20. november kl. 18:00 i Effektiv Fitness, Gartnerivej 9, Kbh. Ø.

Tilmelding sker på [email protected]

Vil du have bevis på, at du ikke er den eneste, der har problemer med stiletterne, så videoen nedenunder med de værste styrt på catwalken. Se også flere grunde til, at de fleste af os ville være ret dårlige modeller

Hvad synes mændene?