Træt kvinde i sin seng
© iStock

Trykker du også (lidt for) mange gange på snooze-knappen om morgenen?

Det må du faktisk gerne – i hvert fald ifølge videnskaben

22. maj 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Det er mandag morgen, og du har valgt, at i dag skal være dagen, hvor du rent faktisk står op, når vækkeuret ringer. Men da vækkeuret på din smartphone begynder at bimle, trykker du på snooze-knappen hurtigere, end du kan drikke dit yndlingsshot på byturene med dine veninder. 

De næste 10 alarmer bliver også erstattet af et ekstra lille snooze-øjeblik, og det ender med, at du (igen) er alt for sent på den, da du endelig står op, og din rolige morgen er forvandlet til stress og jag uden tid til morgenkaffe. 

Nogle vil måske sige, at du er doven, men du skal ikke lytte til dem. Videnskaben siger nemlig, at scenariet herover viser, at du er intelligent!

Har du svært ved at komme ud af sengen?

En undersøgelse viser, at hvis du har kontrol over, hvornår du går i seng og vågner op igen, er det et tegn på intelligens. De kloge folk bag undersøgelsen fortæller, at hvis du kan give din krop den søvn, den har brug for, har du også nemmere ved at følge dine ambitioner og tackle dine egne problemer.

Så hvis du elsker din seng liiiiidt for højt, og du altid trykker på snooze-knappen (men har tilpasset dig denne måde at sove på) betyder det altså, at du er mere intelligent – YES, tag den, A-mennesker!

Hvor mange timer skal du sove?

Du skal kunne give din krop den søvn, den har brug for, men det er altid rart med et pejlemærke om, hvor meget søvn der cirka er tale om. The National Sleep Foundation har i samarbejde med et ekspertpanel lavet en anbefaling for, hvor meget søvn du skal have, og her er det altså din alder, der bestemmer, hvor lang tid du må ligge i din seng:

  • Unge voksne mellem 18-25 år bør sove 7-9 timer i døgnet
  • Voksne mellem 26-64 år bør sove 7-9 timer i døgnet 
  • Ældre fra 65+ bør sove 7-8 timer i døgnet

Så nu skal du hverken have dårlig samvittighed, når du sover langt ud på eftermiddagen efter at have holdt dig oppe til et Netflix-maraton hele natten, eller når du trykker på snooze-knappen gentagne gange i træk!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?