Døde piger lyver ikke, Hannah Baker og Clay Jensen
© Netflix, Døde piger lyver ikke

13 ting, du helt sikkert ikke vidste om Døde piger lyver ikke

Ved du eksempelvis, hvad Netflix-serien har tilfælles med Grey’s Anatomy?

11. maj 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Netflix-serien Døde piger lyver ikke har taget os alle med storm, og vi har siddet klistret til skærmen allerede fra første afsnit, hvor Clay starter med at høre Hannah Bakers 13 bånd, hun har efterladt efter sit selvmord.

Du har sikkert allerede slugt alle afsnittene i dig – og hvis ikke, så kom i gang, for serien kan virkelig noget! 

Vidste du det? 

Hvis du heller ikke kan få nok af den hjerteskærende historie, har vi her fundet 13 ting, du sandsynligvis ikke vidste om serien. 

1. I bogen begår Hannah selvmord med piller

Har du læst Jay Ashers bog Døde piger lyver ikke? Så ved du selvfølgelig, at Netflix's udgave af historien er en hel del anderledes – eksempelvis skærer Hannah sine pulsårer over i serien, mens hun i bogen tager en håndfuld piller.

2. Skuespillerne er ældre end deres karakterer i serien

Selvom Hannah (Katherine Langford, 21 år), Clay (Dylan Minnette, 20 år), Tony (Christian Navarro, 25 år), Alex (Miles Heizer, 22 år), Jessica (Alisha Boe, 20 år) og alle de andre skal forestille at være high school-studerende, er de næsten allesammen i 20’erne. Udover fotograf-Tyler (Devin Druid, 19 år), som er den eneste teenager.

3. Google Maps har fanget en scene med Clay foran sit hus

Optagelserne på Døde piger lyver ikke er simpelthen med på Google Maps! Her poserer Clay elegant foran sit hus – okay, vi kan selvfølgelig ikke være helt sikre på, at det er er ham, eftersom Google Maps slører ansigter. Meeeen det ligner ham ok meget, og til venstre for huset er et produktionsteam samlet.

Dylan Minnette på Google Maps
© Google Maps
Dylan Minnette på Google Maps
© Google Maps

4. Dylan Minnette (Clay) har spillet skuespil, siden han var helt lille

Føler du, at du har set Clay før? Tja, så er det nok i enten Grey’s Anatomy sæson fire, Lost, Saving Grace, Let Me In, Prisoners, Don’t Breathe, Agents of S.H.I.E.L.D., Alexander and the Terrible, Horrible, No Good, Very Bad Day eller Goosebumps! Travl (og talentfuld) ung mand!

5. Mange af skuespillere kan tjekke Grey’s Anatomy af på deres CV

Jeps – det er ikke kun Dylan Minnette der kan blære sig med en rolle i Grey’s Anatomy, hvor han spiller en lille dreng, der er født uden ører. Også Mark Pellegrino (Alex’ far), Kate Walsh (Hannahs mor), Wilson Cruz (Dennis), og Ajiona Alexus (Sheri) har spillet med i serien, der har fået os til at tudbrøle utallige gange.

6. Selena Gomez, som er execute producer for Døde piger lyver ikke, er ret så sej at arbejde sammen med

I et interview med Popsugar fortæller Dylan Minnette, at Selena en dag dukkede op til optagelserne og var sammen med dem hele dagen. Hun snakkede med alle, og de spiste både middag og så en film sammen. 

“Jeg tror ikke, jeg kan understrege nok, hvor generøs hun er, og hvor oprigtigt hun bekymrer sig,” fortæller Dylan Minnette. 

Hun er altså både sød og talentfuld hende Selena, og så kan hun faktisk også synge, MENS hun kører i rutsjebane – se selv hendes hylemorsomme medvirken i James Cordans Carpool Karaoke her.

7. Der var tale om, at Selena Gomez selv skulle have spillet Hannah Baker

Selena Gomez er kæmpefan af bogen Døde piger lyver ikke, og faktisk var der også tale om, at Selena skulle have spillet Hannah. Ifølge et blogindlæg af forfatter Jay Asher, var Selena simpelthen for kendt til at spille Hannah – et så kendt ansigt ville have været distraherende i serien. 

8. Katherine Langford (Hannah) blev castet over Skype

I interviewet med Popsugar fortæller Katherine Langford, at hun lavede de endelige prøver på Skype, så hun så ikke de andre eller var involveret i casting-processen. 

Australske Katherine havde aldrig prøvet sådan noget før, og da hun fik et opkald om, at Netflix gerne ville have hende, havde de kun 10 dage til at få fat i et O-1 visa (hvilket normalt ikke lige er noget, man får inden for 10 dage!) Det må have været noget af en stresset periode, men hvor er vi glade for, at Katherine fik styr på sagerne, så hun kunne få rollen som Hannah Baker!

9. Miles Heizer og Brandon Flynn (Alex og Justin) er rigtig gode venner i virkeligheden

På Instagram deler de to unge mænd billeder sammen, og der er også gået rygter om, at de to skuespillere skulle have datet. Det afviser en artikel i Page Six dog: “Det er falsk alarm. Miles og Brandon er venner fra serien, men dater ikke.”

Yooooo James Blake realness @younggoth

A post shared by Brandon Flynn (@flynnagin11) on

10. Sosie Bacon (Skye, som arbejder på Monet's) er datter af Kevin Bacon

Sosies skuespillertalent kommer ikke ud af det blå. Hun er nemlig datter af Kevin Bacon, som vi blandt andet kender fra X-Men: First Class og serien I Love Dick.

11. Katherine Langford tog til auditions istedet for skole – og løj overfor sine forældre

“Jeg fortalte faktisk mine forældre, at jeg var på universitetet, men jeg arbejdede og gik til auditions,” fortæller Katherine til Entertainment Weekly.

Badass! Men med sådan et talent forstår vi godt, at hun har fulgt sine drømme. 

12. Der var hundehvalpe med til de scener, der var særligt følsomme

Mange af scenerne i Døde piger lyver ikke er utrolig intense. Dylan Minnette fortalte til Popsugar, at der var terapi-hunde med til optagelserne – én hundehvalp per time. Årh!

13. Selena Gomez, Tommy (Ryan) og Alisha (Jessica) har fået matchende tatoveringer

De har alle tre fået tatoveret et semikolon på håndleddet. Dette skal symbolisere afslutningen på en tanke og starten på en ny og dermed begyndelsen på et nyt kapitel.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?