Grey's Anatomy
© American Broadcasting Companies, Inc.

Bliver Grey's Anatomy serien, der aldrig nogensinde stopper?

Rygterne siger ja, og vi håber virkelig, at det er sandt!

18. januar 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Du kender følelsen. Det er hæsligt, når din yndlingsserie slutter, og det kan praktisk talt sammenlignes med at blive dumpet – det er hårdt og uretfærdigt! 

Vi lapper det derfor i os, når vi får at vide, at der kommer endnu en sæson af en af vores elskede serier. Og kære damer, der er gode nyheder i serieland! Rygterne siger nemlig, at der kommer endnu flere sæsoner af Grey's Anatomy (hopper du også lidt op og ned indeni, ægte-Grey's-fan?)

Ikke bare en sæson, men flere!

Den 13. sæson af serien bliver lige nu vist på den amerikanske tv-kanal ABC, og det er kanalens chef, Channing Dungey, som har sat gang i vores drømme om endnu flere sæsoner med de lækre lægemænd.

Dungey blev for nylig spurgt, om der var endnu mere Grey's Anatomy i vente, og vi er ret tilfredse med hendes var. Dungey sagde nemlig, at der helt sikkert var endnu en sæson på vej, men at vi formentlig også kan se frem til endnu flere sæsoner af serien.

“Jeg tror, at serien fortsætter lige så længe, som Shonda Rhimes (skaberen af serien, red.) og gruppen har en kreativ passion for at fortælle historierne,” sagde Dungey.

Kan de slå konkurrenten?

Hverken Rhimes eller Dungey skal høre et ondt ord fra os, hvis vi får endnu mere Grey's. Serien har jo gang på gang fået os til at tudbrøle, og vi har ærligt talt svært ved at udpege ét afsnit som vores yndlings (som McDreamy ellers har gjort).

Grey's Anatomy bliver ofte sammenlignet med tv-serien ER, som nåede op på hele 15 sæsoner. Dungey har sagt, at hun vil gerne slå konkurrenten, og vi håber ærlig talt, at det lykkes!

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?