Game of Thrones
© HBO, Game of Thrones

Endelig! Nu har Kit Harington og Rose Leslie taget næste skridt i deres parforhold

Og de gjorde det på en ret (u)traditionel måde

27. september 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Forrige år blev det afsløret, at labre Jon Snow og gudesmukke Ygritte ikke kun kunne prale med at være i et forhold i Game of Thrones. De blev nemlig kærester i virkeligheden efter at have datet on and off siden 2012. 

Vi havde utroligt høje forventninger til det nye kærestepar, og det har der været en ganske god grund til, for nu er skuespiller Kit Harington og Rose Leslie nemlig blevet forlovet! Og ja, det betyder, at vores chancer med lækre Jon Snow vist er ret små, men bare rolig, vi er virkelig glade på dine vegne, Jon.

Jon Snow og Ygritte i avisen

Mens mange andre kendispar afslører slibrige detaljer om deres privatliv på Instagram eller andre sociale medier, annoncerede Jon Snow og Ygritte deres forlovelse i intet mindre end avisen The Times, skriver BBC. Sejt!

Et smaskforelsket Game of Thrones-par må være vores absolutte yndlings kendispar lige nu, og vi kan altså slet ikke få armene ned, når vi tænker på, hvad det næste skridt i deres forhold mon kan være...!

cute! 💍💞 - - - #reallifefairytale #GOT #jonsnow #kitharington #roseleslie #felicitations

A post shared by Serena Pitchers (@serenapitchers) on

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?