Harry Potter
© Harry Potter, Warner Bros

Har du læst Harry Potter-serien? Så afslører videnskaben noget helt unikt om din personlighed

Og det er langt fra dårlige ting!

31. januar 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Er du ÆGTE Harry Potter-fan? Så har du med garanti læst alle bøgerne om den magiske verden – og sikkert mere end én gang. (Har du for øvrigt tjekket, om det netop er din bog, der er over 200.000 kroner værd?)

Nu blander videnskaben sig i magiens verden, for forskere har nemlig undersøgt om vi, der har læst bogserien, er mindre fordømmende over for andre mennesker. 

Harry Potter gør dig til et bedre menneske

Undersøgelsen er offentliggjort af The Journal of Applied Social Psychology, og her blev børn og teenagere inddelt i tre forskellige grupper. Det viste sig, at testpersonerne, som både kunne forstå og diskutere bøgernes temaer, var mindre fordømmende over for bestemte grupper i samfundet. 

Forskerne fandt altså ud af, at vi, der har læst Harry Potter-bøgerne, er mere åbne og positive over for immigranter, flygtninge og homoseksuelle. 

Harry inspirerer os til at være venlige

Bøgernes hovedperson, Harry, kan vi vist godt blive enige om, er et ret fantastisk menneske, som både er venlig og åben over for andre troldmænd, fabeldyr og muggles. Undersøgelsen viser også, at vi, der har læst bøgerne, identificerer os med Harry, hvilket inspirerer os til at være bedre mennesker.

Så hvis du kender en, som trænger til et skud positive vibes, så behøver du altså ikke kunne alverdens besværgelser eller have en fancy tryllestav. Det eneste, du behøver, er vores allesammens fantasy-mor J. K. Rowling's mesterværk af en magisk bogserie. Det er da smukt, synes du ikke? 

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Læs mere her

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?