Ana og Christian i Fifty Shades Darker
© UPI Media

Ikke mere forspil – Fifty Shades Darker er landet, men er den god?

Få en anmeldelse a la Woman (og ikke a la snobbet filmekspert)

9. februar 2017 af Sara Møller Christensen

Alle, der kender mig, ved, at jeg er en kæmpe filmnørd, der sætter pris på ting som store skuespilpræstationer, unik fortælleteknik og originale manuskripter.

Men jeg er også bare en kvinde...

Det er klart som sidstnævnte, at jeg gik ind og så den nye og ultrahypede Fifty Shades Darker, for ja, vi kan da godt blive enige om, at der hverken er litteraturpriser eller Oscar-statuetter på vej til Fifty-universet lige foreløbig. Tværtimod...

Både bøgerne og filmene er sådan nogle, som mange elsker at hade (og komme med dumme kommentarer omkring), men her på Woman er vi ikke for finkulturelle til at hoppe op og ned i biografens – passende – røde veloursæder af begejstring over, at 2'eren ENDELIG er landet.

Så tillad mig at tage fanbrillerne på og anmelde den nye film som én, der rent faktisk kan lide hele universet, for let's face it: Hvis du ikke var fan i forvejen, bliver du det nok heller ikke af den nye film...

Gamle kendinge

Nå, men som I ved, er Jamie Dornan tilbage som Christian (selvom I har mange andre gode bud på, hvem der ellers kunne have spillet Mr. Grey), og Dakota Johnson er igen den læbebidende Anastasia.

De starter filmen med at være adskilte, men der går ikke mange minutter, før Christian får charmet sig tilbage i Anas liv (og seng) ved at love at ændre sig. Og han ændrer sig rent faktisk. 

Som filmen går, åbner han mere og mere op, og det er, som om den nye, mere følsomme Christian Grey ligger bedre til Jamie Dornan, som i bund og grund er en god fyr, der spiller bad boy. Det bliver mere troværdigt.

Mindre S/M

Det samme gør sexscenerne faktisk, og de er mindre S/M-prægede i Fifty Shades Darker, end de er i 1'eren. Ana og Christian sætter knap nok fødderne i The Red Room of Pain, men det betyder gudskelov ikke, at der ikke er sex. Eller at det ikke er frækt. It is...

Det skader selvfølgelig ikke, at Jamie Dornan som altid ligeså god for øjnene, som vand er for kroppen (vi er helt enige med Ana i, at skægstubbene klæder ham), og at han ved flere lejligheder spankulerer nøgen rundt. Ja, du læste rigtigt: nøgen! (Vi ser dog ikke selve udstyret... måske i 3'eren?)  

Imens Christian gør sit bedste for at holde vores koncentration fanget, gør Ana sit bedste for at være lidt mindre lillepigeagtig (læs: irriterende), og det lykkes heldigvis også. Hun står langt mere på egne ben i denne film, og det er helt tydeligt, at det er godt for forholdet.

Et must-see

Om det er godt for handlingen, er et andet spørgsmål, for der er ingen tvivl om, at det er Ana og Christians on/off-romance, der er historiens magi, og når alt bare er fryd og gammen og klap i måsen, bliver det en smule langtrukkent at kigge på.

Så er det selvfølgelig heldigt, at Fifty Shades Darker har et helt trekløver af freaks i form af Leila, Jack Hyde og Mrs. Robinson, der forsøger at spænde ben for det nu vanilje-elskende par. 

Om det lykkes, må du selv se filmen for at finde ud af (who are we kidding? Du ved det jo allerede fra bøgerne!), men lad mig bare slå fast, at Fifty Shades Darker er et absolut must see for alle fans. 

Er det akavet undervejs? Selvfølgelig er det det! Både fordi manuskriptet ligesom bøgerne har sine platte øjeblikke, men også bare fordi det generelt er akavet at sidde ved siden af fremmede mennesker og se folk dyrke sex.

Men er det værd at bruge to timer og 150 kroner på (du skal jo også have bland selv-slik)? Yes, det er det. Det er god, gedigen og sexet underholdning i luksuriøse kulisser og med sprøde tracks i baggrunden.

Det skal man altså ikke være for fin til at sætte pris på!

4 stjerner

Fifty Shades Darker har premiere 9. februar

Vil du holdes opdateret på andre nyheder om film og serier og anmeldelser og lignende? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?