Beauty and the Beast
© Youtube @DisneyMovieTrailers

Nu kan du komme med på en magisk Beauty and the Beast-krydstogtsrejse

Der er eventyrlig stemning for alle pengene!

6. marts 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Dit fan-hjerte skal snart ikke vente længere. Den 17. marts kan du endelig få din lyst stillet, når Disneys Beauty and the Beast-film får premiere, og smukke Emma Watson vil fortrylle dig med både sin sang og fantastiske kjole

Men hvis dit fan-hjerte stadig banker hårdt, efter du har set filmen, har vi fundet en genial måde at få slukket din Beauty and the Beast-tørst. Disney har nemlig planlagt en Beauty and the Beast-krydstogtsrejse, hvor du kommer helt tæt på det magiske univers. 

Ægte magisk stemning

Turen foregår på Rhinen, og du besøger 4 lande i alt. Undervejs vil du besøge destinationer, som har givet Disney inspiration til Beauty and the Beast-filmen, og når du er ombord på krydstogtsskibet vil der være skruet op for den magiske stemning med filmaften, karaoke, tema-middag og andre arrangementer i ægte Beauty and the Beast-stil. 

Eneste minus ved Disneys krydstogtsrejse er, at du først kan tage afsted i 2018. Der er dog allerede åbent for tilmeldinger (lige her), så hvis du er fristet, kan du allerede nu få styr på ferieplanerne for næste år. 

Herunder kan du få et lille smugkig på, hvordan rejsen kommer til at se ud – det ser ikke ringe ud, hva'?   

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?