14. december 2011, 12.49 Opdateret d. 14. december 2011, 12.49
I det nye Woman, der udkommer i morgen (torsdag 14. december) har vi sendt en af journalisterne på netdating for at se, om hun kunne få en kæreste (eller i det mindste finde ud af, om det overhovedet er så skræmmende med netdating).
Har du nogen sinde datet på nettet? Og hvad er din værste - eller bedste - oplevelse?
Mvh Andrea *** der klart er bedre til at browse tøj end mænd på internettet! ***
Min værste oplevelse, var da jeg efter lang tids søgen, endelig finder mig en fantastisk fyr at skrive med. Da vi så har skrevet sammen et stykke tid, vil han gerne have mig på besøg - og selvom jeg er nervøs og lidt usikker, siger jeg desværre ja.
Da jeg så tager helt til sønderjylland (boede selv på falster), viser det sig, at de billeder han har vist mig, ikke er af ham selv. På stationen står en skaldet, ranglet fyr, der ser ud til at have røget en joint, lige inden han tog afsted.
Jeg bliver selvfølgelig meget forvirret, men sætter mig alligevel til at tale lidt med ham på stationen. Det viser sig så, at han kun er 16 (jeg var 20), og at alt han har fortalt mig har været løgn.
Udover det fortæller han mig, at han tilbeder satan, og spørger om jeg ikke vil med hjem og se hans alter. Han forstår slet ikke, at jeg ikke gider dette, og han tager faktisk fat i mig, hvilket var meget ubehageligt.
Jeg kom meget, meget hurtigt hjem igen.
In art, only the bizarre is beautiful - Charles Baudelaire.
Jeg havde skrevet med en fyr et stykke tid, hvor vi så aftales vi skal mødes. Vi aftaler og mødes på en busstation, da bussen kommer, kigger jeg efter den her lækkre fyr som jeg havde set på billeder, men den eneste jeg kan få øje på er en meget kraftig fyr der ku minde om ham, jeg overvejer og vende rundt og gå for han var absoulut ik noget for mig, men han kommer gående i mod mig og jeg har ik noget valg. Sammen skal vi nu gå 6km hjem til mig, den lææængste tur ever ! Da vi så endelig kommer hjem til mig, er han total hys over en jakke han har på (en orange MEGA grim jakke ) Jeg har en kat og bare katten kiggede på den var han nærmest ved a dø ! Han var der ca en time så ku jeg bare ik mere !
Skrev med en fyr som virkede rigtig sød. Kemien over nettet var bare skide god, han så sød ud og alt virkede bare til at være i tip top. Jeg var lidt tilbageholden med at møde ham, da vi ikke havde snakket sammen så længe og jeg var ikke helt sikker på hvad jeg ville. Imellem tiden møder jeg så denne fantastisk fyr i byen og det ender med at vi begynder at kæreste lidt rundt. Så jeg skriver, ærligt og uden forviklinger, til net-daten at jeg desværre ikke længere er interesseret. Fyren her ændrer sig så fuldstændig. Han skriver lange sms´er om at han håber for mig at jeg får en masse pervers sex og alle mulige andre nasty ting. Siden dengang har jeg holdt mig fra net-dating. Men er nu også i et lykkeligt forhold med den dejligste mand
Jeg havde skrevet med en fyr i flere måneder. Vi beslutter os for at mødes. Og jeg tager hele vejen fra midtjylland til næstved for at se ham. Jeg skulle være der hele weekenden, og jeg havde taget en masse film med. Da jeg når frem, ser han heldigvis ud som han gjorde på billederne. Men han siger ingenting. Jeg spørger ham da vi kommer hjem til ham om der er noget galt. Finder så ud af at han stammer, og har angst for at snakke med nye mennesker. Han sagde 3 ord til mig den dag. Og dagen efter fik jeg min mor til at ringe og bede mig om at komme hjem. så akavet!
Over nettet snakkede vi bare rigtig godt. Men jeg ville ikke trække net-delen i langdrag og blive skudt i et falsk billede af personen, så vi mødtes ret hurtigt. Første date var lidt langtrukken (han fattede ikke at jeg ikke havde sat hele dagen af til den kop kaffe vi havde aftalt) men ellers fin. Fyren viste sig dog at være helt uerfaren - aldrig så meget som holdt en pige i hånden. Efter date nr 2 sagde han lige pludselig at han er så lykkelig for at have fået en kæreste og at han virkelig elsker mig og endeligt ved hvad kærlighed er (efter 1½ uge!!)! Jeg bad ham om at klappe hesten, og at det lige går en tand for hurtigt, at vi ikke er kærester efter blot 2 dates. Det fatter han ikke, og begynder at ringe og skrive konstant. efter at have kendt ham i 2 uger siger jeg stop. At jeg ikke vil have mere med ham at gøre. Nogle timer senere ringer han mig op, og siger at han har en kniv i hånden og vil dræbe sig selv! Bliver derefter ringet op af en af hans venner og bliver skældt ud for at have holdt ham fyren for nar og få ham til at ville begå selvmord(?!?!).. Det gik så over, men fyren er nu overbevist om at vi er forblevet venner , og ringer ind imellem for at snakke. Jeg tager ikke telefonen når han ringer, men det føles som at sparke til en (retarderet) hundehvalp.. Er så færdig med net-dating - kan ikke overskue risikoen for at skulle møde sådan en fyr igen.. PUHA!!
Jeg har kun en god oplevelse! Jamen altså, jeg havde egentlig bare hørt meget om alt det der netdating og tænkte at det jo ikke kunne skade at prøve. Jeg er egentlig ikke typen der har svært ved at score (ikke for at lyde selvfed, men håber i forstår hvad jeg mener) men jeg havde bare aldrig fundet den rigtige! Jeg opretter en profil - mest for sjov og for at se hvad der gemmer sig. For jeg har altid haft opfattelsen at det var nogen lidt kiksede typer der var at finde derinde. Det var der dog også! I den grad! Men pludselig dukkede der en besked op i min indbakke og jeg tænkte at han så da egentlig meget sød ud, slet ikke en jeg normalt ville finde, men han virkede sød. Vi skrev/snakkede så UAFBRUDT i en uge og vi mødtes så hjemme hos ham - hvor han havde bestilt sushi og det hele var bare så hyggeligt! Vi blev ret hurtigt kærester og nu har vi været sammen i 3 måneder. Vi skal flytte sammen til sommer forhåbentlig og vi er ret sikre på at det bare skal være os to! Uden tvivl! Han er nok lige det bedste der er sket for mig - og hvem vidste at the one and only skulle dukke op på netdating?
1. Jeg havde skrevet med en fyr på nettet og kemien virkede okay, så vi besluttede at mødes hjemme hos mig. Han ankommer til tiden og ligner egentlig sine billeder meget godt. Efter ca. én time spørger fyren mig pludselig, hvad jeg skulle weekenden efter. Jeg havde ikke umiddelbart nogle planer, så jeg spurgte ham, hvad han havde tænkt sig... det skulle jeg aldrig have gjort!!! Han var åbenbart af den opfattelse, at nu var vi officielt kærester, så han havde da lige planlagt en middag med forældrene weekenden efter, hvor vi også skulle en tur i Ikea og købe ny seng Jeg forsøgte så stille og roligt at forklare ham, at jeg altså ikke skulle mødes hans forældre, men han fattede det bare ikke. Da han endelig tog hjem, skrev han til mig to min. senere, at han savnede mig Han skrev til mig dag og nat i 1½ uge, indtil det endelig trængte ind, at jeg ikke gad ham (og jeg havde virkelig forsøgt), efter det skrev han til mig, at det havde været den bedste 1½ uge i hans liv.
2. Jeg havde mødt ham her fyren på nettet og han havde nogle virkelig lækre billeder på sin profil og virkede interessant. Det gik så helt galt, da jeg mødte ham: han havde nok taget 15-20 kg på siden billederne var taget, talte med tyk østjysk accent og han havde bildt mig ind, at han var engeniør, men viste sig at være betonarbejder. Vores date gik egentlig okay til trods for det, og jeg var faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tage en date nr. to med ham. Jeg mødte så en fyr i byen en uges tid senere og vi svingede bare med det samme. Jeg skrev så til ham internetfyren, at jeg havde fundet en anden og ikke synes vi skulle ses igen. Så skal jeg ellers lige love for, at der gik præmiepsyko i den. Han begyndte at skrive til mig, at jeg skulle være glad for, at han havde været i "flinkeskole" når jeg nu var sådan en lille luder, som holdt folk for nar, for det var jo ikke alle fyre, som ville lade mig slippe godt afsted med det, og nu vidste han jo, hvor jeg boede. Jeg blev faktisk rigtig bange for ham til sidst og har aldrig været lykkeligere for, at jeg deler lejlighed med en stor pumpet fyr.
15. december 2011, 15.21 Opdateret d. 15. december 2011, 15.28
Puhaa.. jeg har prøvet flere interessante dates
Der var fyren hvor jeg egentlig ikke syntes at kemien var der, men han overtalte mig til at mødes med ham "da han ikke kunne udtrykke sig ordentlig over nettet". Da jeg så dukkede op og mødte den her noget ældre mand (31), så opførte han sig som et barn - han var vist ikke ordentligt udviklet. Jeg hørte heldigvis ikke mere fra ham.
Så var der fyren i den modsatte ende af skalaen, som 26-årig åbenbart gerne ville virke super-voksen. Han sad og drak sin kaffe og læste sin avis da jeg mødte ham på en café. Så snakkede han ellers om forskellige politiske emner, interesserede sig ikke en snus for mig og talte om at man først var rigtig voksen når man havde skændtes med sine forælre og ikke kunne snakke med dem længere. Ellers han man fast i mors skørter (og jeg havde et fint forhold til forældrene). Der var ingen sjov ved ham, han var ren "Macho-pride". Mens at det ikke var mine intensioner så endte manden med at betale for café-turen og uden for cafeen krøllede han regningen sammen og smed den i nærmeste cykelkurv. Ass Hole! Det var min cykelkurv han brugte som skraldespand. Jeg hade sådan noget. Så han ALDRIG mere.
Fyr nr. 3 var en okay date, men kemien var der ikke helt synes jeg - men det syntes han da godt nok. Jeg var den sødeste, skønneste, dejligste super woman. Jeg forsøgte også at forklare ham stille og roligt at det ikke var noget og så gik han ellers over i den modsatte grøft med luder og sæk. Uheldigvis skriver han til mig en sjældent gang i mellem - har ikke kunne få ham til at slette mit nummer. Lige nogle sms'er fra sidste gange jeg hørte fra ham:
Ham: Hej. Uha det rigtig længe siden vi skrev sammen så ved ikke om du kan huske mig. Hvordan går det? Vh. ...
Mig: (dum som jeg er overhovedet at svare) Det går helt fint. Hvordan har du det og hvorfor skriver du?
Ham: Jo egentlig fint. Har jo snart ferie så går og mentalt og venter på dagen kommer. Skriver fordi jeg ville høre hvordan du har det og hvad du laver pt.
Mig: Så vidt jeg husker sluttede vi ikke på så god fod og selv om jeg synes det er venligt af dig at skrive, så kan jeg ikke se hvorfor vi skal begynde at snakke sammen igen.
Ham: Ville nu virkelig gerne have gjort det godt igen, er vildt ked af at jeg sagde de ting til dig. Hvordan kan jeg gøre det godt?
Mig: Jeg tager det som en undskyldning og så er det godt igen. Men jeg tror ikke på et generelt plan at vi har temperementer der går sammen uden der kommer flere ulykker ud af det.
Ham: Det bunder mere i et kedeligt temperement jeg havde på det tidspunkt, meget mere end at det er dig eller det der skete. Er glad for du gerne vil skrive igen.
Mig: Tillykke med selvudviklingen. Men hvis du kan undgå at tage det på en dårlig måde, så er jeg stadig ikke interesseret i at genoptage kontakten, tildels også fordi at jeg nu har en kæreste.
Ham: Du virker bitter? Ok godt for dig. jeg håber din bollevens livret er sur mokke for de er på udsalg hos frøken lort. Gab. Selvudvikling? Lol, ude af din liga
I det nye Woman, der udkommer i morgen (torsdag 14. december) har vi sendt en af journalisterne på netdating for at se, om hun kunne få en kæreste (eller i det mindste finde ud af, om det overhovedet er så skræmmende med netdating).
Har du nogen sinde datet på nettet? Og hvad er din værste - eller bedste - oplevelse?
Mvh
Andrea
*** der klart er bedre til at browse tøj end mænd på internettet! ***
Min værste oplevelse, var da jeg efter lang tids søgen, endelig finder mig en fantastisk fyr at skrive med. Da vi så har skrevet sammen et stykke tid, vil han gerne have mig på besøg - og selvom jeg er nervøs og lidt usikker, siger jeg desværre ja.
Da jeg så tager helt til sønderjylland (boede selv på falster), viser det sig, at de billeder han har vist mig, ikke er af ham selv. På stationen står en skaldet, ranglet fyr, der ser ud til at have røget en joint, lige inden han tog afsted.
Jeg bliver selvfølgelig meget forvirret, men sætter mig alligevel til at tale lidt med ham på stationen. Det viser sig så, at han kun er 16 (jeg var 20), og at alt han har fortalt mig har været løgn.
Udover det fortæller han mig, at han tilbeder satan, og spørger om jeg ikke vil med hjem og se hans alter. Han forstår slet ikke, at jeg ikke gider dette, og han tager faktisk fat i mig, hvilket var meget ubehageligt.
Jeg kom meget, meget hurtigt hjem igen.
In art, only the bizarre is beautiful - Charles Baudelaire.Jeg havde skrevet med en fyr et stykke tid, hvor vi så aftales vi skal mødes.
) Jeg har en kat og bare katten kiggede på den var han nærmest ved a dø ! Han var der ca en time så ku jeg bare ik mere !
Vi aftaler og mødes på en busstation, da bussen kommer, kigger jeg efter den her lækkre fyr som jeg havde set på billeder, men den eneste jeg kan få øje på er en meget kraftig fyr der ku minde om ham, jeg overvejer og vende rundt og gå for han var absoulut ik noget for mig, men han kommer gående i mod mig og jeg har ik noget valg. Sammen skal vi nu gå 6km hjem til mig, den lææængste tur ever ! Da vi så endelig kommer hjem til mig, er han total hys over en jakke han har på (en orange MEGA grim jakke
Skrev med en fyr som virkede rigtig sød. Kemien over nettet var bare skide god, han så sød ud og alt virkede bare til at være i tip top. Jeg var lidt tilbageholden med at møde ham, da vi ikke havde snakket sammen så længe og jeg var ikke helt sikker på hvad jeg ville. Imellem tiden møder jeg så denne fantastisk fyr i byen og det ender med at vi begynder at kæreste lidt rundt. Så jeg skriver, ærligt og uden forviklinger, til net-daten at jeg desværre ikke længere er interesseret. Fyren her ændrer sig så fuldstændig. Han skriver lange sms´er om at han håber for mig at jeg får en masse pervers sex og alle mulige andre nasty ting. Siden dengang har jeg holdt mig fra net-dating. Men er nu også i et lykkeligt forhold med den dejligste mand
Jeg havde skrevet med en fyr i flere måneder. Vi beslutter os for at mødes. Og jeg tager hele vejen fra midtjylland til næstved for at se ham.
Tidligere Mrs-MercuryJeg skulle være der hele weekenden, og jeg havde taget en masse film med.
Da jeg når frem, ser han heldigvis ud som han gjorde på billederne. Men han siger ingenting. Jeg spørger ham da vi kommer hjem til ham om der er noget galt. Finder så ud af at han stammer, og har angst for at snakke med nye mennesker. Han sagde 3 ord til mig den dag. Og dagen efter fik jeg min mor til at ringe og bede mig om at komme hjem. så akavet!
Over nettet snakkede vi bare rigtig godt.
og at han virkelig elsker mig og endeligt ved hvad kærlighed er (efter 1½ uge!!)!
, og ringer ind imellem for at snakke.
Men jeg ville ikke trække net-delen i langdrag og blive skudt i et falsk billede af personen, så vi mødtes ret hurtigt.
Første date var lidt langtrukken (han fattede ikke at jeg ikke havde sat hele dagen af til den kop kaffe vi havde aftalt) men ellers fin. Fyren viste sig dog at være helt uerfaren - aldrig så meget som holdt en pige i hånden.
Efter date nr 2 sagde han lige pludselig at han er så lykkelig for at have fået en kæreste
Jeg bad ham om at klappe hesten, og at det lige går en tand for hurtigt, at vi ikke er kærester efter blot 2 dates.
Det fatter han ikke, og begynder at ringe og skrive konstant.
efter at have kendt ham i 2 uger siger jeg stop. At jeg ikke vil have mere med ham at gøre.
Nogle timer senere ringer han mig op, og siger at han har en kniv i hånden og vil dræbe sig selv!
Bliver derefter ringet op af en af hans venner og bliver skældt ud for at have holdt ham fyren for nar og få ham til at ville begå selvmord(?!?!)..
Det gik så over, men fyren er nu overbevist om at vi er forblevet venner
Jeg tager ikke telefonen når han ringer, men det føles som at sparke til en (retarderet) hundehvalp..
Er så færdig med net-dating - kan ikke overskue risikoen for at skulle møde sådan en fyr igen.. PUHA!!
Jeg har kun en god oplevelse!
Jamen altså, jeg havde egentlig bare hørt meget om alt det der netdating og tænkte at det jo ikke kunne skade at prøve. Jeg er egentlig ikke typen der har svært ved at score (ikke for at lyde selvfed, men håber i forstår hvad jeg mener) men jeg havde bare aldrig fundet den rigtige! Jeg opretter en profil - mest for sjov og for at se hvad der gemmer sig. For jeg har altid haft opfattelsen at det var nogen lidt kiksede typer der var at finde derinde. Det var der dog også! I den grad! Men pludselig dukkede der en besked op i min indbakke og jeg tænkte at han så da egentlig meget sød ud, slet ikke en jeg normalt ville finde, men han virkede sød. Vi skrev/snakkede så UAFBRUDT i en uge og vi mødtes så hjemme hos ham - hvor han havde bestilt sushi og det hele var bare så hyggeligt! Vi blev ret hurtigt kærester og nu har vi været sammen i 3 måneder. Vi skal flytte sammen til sommer forhåbentlig og vi er ret sikre på at det bare skal være os to! Uden tvivl!
Han er nok lige det bedste der er sket for mig - og hvem vidste at the one and only skulle dukke op på netdating?
ha ha, hvor er de gode
Jeg har selv to:
1. Jeg havde skrevet med en fyr på nettet og kemien virkede okay, så vi besluttede at mødes hjemme hos mig. Han ankommer til tiden og ligner egentlig sine billeder meget godt. Efter ca. én time spørger fyren mig pludselig, hvad jeg skulle weekenden efter. Jeg havde ikke umiddelbart nogle planer, så jeg spurgte ham, hvad han havde tænkt sig... det skulle jeg aldrig have gjort!!! Han var åbenbart af den opfattelse, at nu var vi officielt kærester, så han havde da lige planlagt en middag med forældrene weekenden efter, hvor vi også skulle en tur i Ikea og købe ny seng
Jeg forsøgte så stille og roligt at forklare ham, at jeg altså ikke skulle mødes hans forældre, men han fattede det bare ikke. Da han endelig tog hjem, skrev han til mig to min. senere, at han savnede mig
Han skrev til mig dag og nat i 1½ uge, indtil det endelig trængte ind, at jeg ikke gad ham (og jeg havde virkelig forsøgt), efter det skrev han til mig, at det havde været den bedste 1½ uge i hans liv.
2. Jeg havde mødt ham her fyren på nettet og han havde nogle virkelig lækre billeder på sin profil og virkede interessant. Det gik så helt galt, da jeg mødte ham: han havde nok taget 15-20 kg på siden billederne var taget, talte med tyk østjysk accent og han havde bildt mig ind, at han var engeniør, men viste sig at være betonarbejder. Vores date gik egentlig okay til trods for det, og jeg var faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tage en date nr. to med ham. Jeg mødte så en fyr i byen en uges tid senere og vi svingede bare med det samme. Jeg skrev så til ham internetfyren, at jeg havde fundet en anden og ikke synes vi skulle ses igen. Så skal jeg ellers lige love for, at der gik præmiepsyko i den. Han begyndte at skrive til mig, at jeg skulle være glad for, at han havde været i "flinkeskole" når jeg nu var sådan en lille luder, som holdt folk for nar, for det var jo ikke alle fyre, som ville lade mig slippe godt afsted med det, og nu vidste han jo, hvor jeg boede. Jeg blev faktisk rigtig bange for ham til sidst og har aldrig været lykkeligere for, at jeg deler lejlighed med en stor pumpet fyr.
Puhaa.. jeg har prøvet flere interessante dates
Der var fyren hvor jeg egentlig ikke syntes at kemien var der, men han overtalte mig til at mødes med ham "da han ikke kunne udtrykke sig ordentlig over nettet". Da jeg så dukkede op og mødte den her noget ældre mand (31), så opførte han sig som et barn - han var vist ikke ordentligt udviklet. Jeg hørte heldigvis ikke mere fra ham.
Så var der fyren i den modsatte ende af skalaen, som 26-årig åbenbart gerne ville virke super-voksen. Han sad og drak sin kaffe og læste sin avis da jeg mødte ham på en café. Så snakkede han ellers om forskellige politiske emner, interesserede sig ikke en snus for mig og talte om at man først var rigtig voksen når man havde skændtes med sine forælre og ikke kunne snakke med dem længere. Ellers han man fast i mors skørter (og jeg havde et fint forhold til forældrene). Der var ingen sjov ved ham, han var ren "Macho-pride". Mens at det ikke var mine intensioner så endte manden med at betale for café-turen og uden for cafeen krøllede han regningen sammen og smed den i nærmeste cykelkurv. Ass Hole! Det var min cykelkurv han brugte som skraldespand. Jeg hade sådan noget. Så han ALDRIG mere.
Fyr nr. 3 var en okay date, men kemien var der ikke helt synes jeg - men det syntes han da godt nok. Jeg var den sødeste, skønneste, dejligste super woman. Jeg forsøgte også at forklare ham stille og roligt at det ikke var noget og så gik han ellers over i den modsatte grøft med luder og sæk. Uheldigvis skriver han til mig en sjældent gang i mellem - har ikke kunne få ham til at slette mit nummer.
Lige nogle sms'er fra sidste gange jeg hørte fra ham:
Ham: Hej. Uha det rigtig længe siden vi skrev sammen så ved ikke om du kan huske mig. Hvordan går det? Vh. ...
Mig: (dum som jeg er overhovedet at svare) Det går helt fint. Hvordan har du det og hvorfor skriver du?
Ham: Jo egentlig fint. Har jo snart ferie så går og mentalt og venter på dagen kommer. Skriver fordi jeg ville høre hvordan du har det og hvad du laver pt.
Mig: Så vidt jeg husker sluttede vi ikke på så god fod og selv om jeg synes det er venligt af dig at skrive, så kan jeg ikke se hvorfor vi skal begynde at snakke sammen igen.
Ham: Ville nu virkelig gerne have gjort det godt igen, er vildt ked af at jeg sagde de ting til dig. Hvordan kan jeg gøre det godt?
Mig: Jeg tager det som en undskyldning og så er det godt igen. Men jeg tror ikke på et generelt plan at vi har temperementer der går sammen uden der kommer flere ulykker ud af det.
Ham: Det bunder mere i et kedeligt temperement jeg havde på det tidspunkt, meget mere end at det er dig eller det der skete. Er glad for du gerne vil skrive igen.
Mig: Tillykke med selvudviklingen. Men hvis du kan undgå at tage det på en dårlig måde, så er jeg stadig ikke interesseret i at genoptage kontakten, tildels også fordi at jeg nu har en kæreste.
Ham: Du virker bitter? Ok godt for dig. jeg håber din bollevens livret er sur mokke for de er på udsalg hos frøken lort. Gab. Selvudvikling? Lol, ude af din liga