Nå, tøser, nu må vi simpelt hen have emnet op til debat (inspireret af et par andre tråde). Det handler selvfølgelig om, om det er i orden at kigge i sin kærestes telefon, hvis man har mistanke om, at han har gang i noget forbudt.
Personligt synes jeg, det er absolut NO GO at lure i andres telefon. Har aldrig gjort det og kunne ikke få mig selv til det. Det er et upassende indblik i andres privatliv (det kommer da ikke mig ved, hvad han skriver med sine venner om). Og min kæreste skal heller ikke tænke på at kigge i min telefon, det ville gøre mig rasende. Hvis man kommer i tvivl, så kan man da i det mindste spørge, om man må tjekke telefonen og så kan man få snakket om, hvad den anden er i tvivl om. Men ville virkelig blive sur, hvis han gjorde det bag om ryggen på mig. Det hører efter min mening ingen steder hjemme.
Men meningerne om dette er nok delte...! Lad mig høre, hvad I synes
jeg ved det ærlig talt ikke.. Hvis man vælger at kigge i telefonen og man finder noget, så har kæresten jo valgt at skjule en evt afære. og så kan man jo diskutere hvad der er mest rigtigt.. at se i telefonen og få svar, eller leve i "lykkelig" uvidenhed.. Man kan jo ikke snakke om noget, når kæresten vælger at holde det hemmeligt.. Vil så mene at man skal tage snakken inden, og har man stadig mistanke og finder noget, ser jeg intet forkert i det..
Jeg har aldrig snaget i beskeder eller billeder i min kærestes telefon - men jeg har heller aldrig haft grund til mistænke ham for noget. Jeg håber på, at hvis det en gang skulle ske at jeg fik mistanke om et eller andet, så har jeg det fornødne mod til at konfrontere ham direkte frem for at ty til feje løsninger som at rode i hans telefon og på anden måde udspionere ham.
Nu har vi vores telefoner liggende frit fremme men jeg har da aldrig kigget i min kærestes telefon. Jeg tror da heller ikke at han har kigget i min. Hvis han pludselig begyndte at gemme sin telefon hjemme eller tage den med på toilettet ville jeg nok begynde at stille nogle spørgsmål. Det ville nu blive direkte til ham. At begynde at kigge i hans telefon virker som en fej løsning...
Det handler ikke om ham du kan leve med, men om ham du ikke kan leve uden...
Jeg syntes det er så meget at gå op i en spids, og som jeg skrev i en anden tråd vælger man at blive sur over at ens kæreste har kigget i ens telefon, amen herregud så er det da vist spejelt man skal kigge i, og hvorfor egentlig blive sur over sådan noget.
Kan man ikke være individ med en åbentelefon? Hvad er det der er så privat at kæresten ikke må se det?
I må unddskylde men jeg forstår det altså ikke, jeg har selv en Iphone som gemmer alt og man det er den mest åbne telefon ever, den ligger frit fremme og min kæreste kan tage den hvis han vil, men om han nogensinde har gjort det ved jeg ikke, jeg tror det ikke, jeg har heller ikke kigget i hans, men hvis han fik lyst skal han da være ååhh så velkommen, det genere mig ikke det mindste og jeg forstår ikke hvorfor det skulle, det gør jeg altså ikke.
Dengang min kæreste og jeg fandt sammen for 10 år siden, sagde han ret hurtigt til mig, at jeg til hver en tid måtte kigge i alle hans ting, for han havde ikke noget at skjule for mig, og han ville gerne have, jeg følte mig tryg i forholdet; egentlig lidt paradoksalt. Jeg har ikke benyttet mig af det, andet end når jeg har ryddet op i vores nu fælles ting, men det var egentlig meget rart, at han sagde det dengang.
I går havde en af vores fælles venner sendt min kæreste en sms om en fælles aftale, og jeg ville gerne tjekke et klokkeslet i den besked, så jeg tog hans telefon op og kom så - faktisk lidt inspireret af Womandebatten - i tanker om at sige til ham, hvad jeg havde gang i (han sad ved siden af). Han så fuldstændigt desorienteret ud og kunne vist ikke rigtigt forstå, hvad han skulle stille op med den oplysning
Nå, hos os er det altså ok at kigge i hinandens telefoner, men jeg tror ikke, nogen af os rigtigt gider Jeg kan nu godt forstå, man bliver fristet til det, hvis ens kæreste pludselig opfører sig underligt, og man bliver utryg, og så længe, det ikke bliver en besættelse for én, synes jeg sgu ikke, det er verdens undergang, men det er klart, det er et symptom på, at der er noget, man bør få snakket om.
hold da op der er mange frelste kærester herinde!.. jeg skal da nok være den første til at sige det: JA JEG SNAGER!.. og det er okay!.. for det gør min kæreste sgu da også.. Det er sgu næsten det samme som at sige man ikke må sladre - for det gør alle!!!.. selv din bedste veninde sladrer om dig..
stop med at være så frelste. Vi gør det jo.. bare indrøm det jeg synes det er okay, så længe det ikke bliver en til en besættelse ..
For mig er det såre simpelt: Man har ikke hemmeligheder for hinanden. Og det indebærer både at man ikke kigger kærestens telefon uden at sige det/spørge om lov først, OG det indebærer at man selvfølgelig må kigge, hvis man har lyst.
Jeg ville blive sur hvis min kæreste tjekkede mig bag min ryg, men hvis han havde behov for at læse samtlige mine sms'er før jeg selv læste dem, så skulle han da bare have lov til det. Jeg skriver ikke noget, han ikke kan tåle at læse, og jeg kan sagtens være et individ uden at det kræver at jeg har ting som han ikke må se (undtagen naturligvis hvis jeg ved at der kan komme sms'er hvor der står hvad han får i julegave eller sådan noget ).
Jeg synes det er fjollet at have behov for at tjekke hinanden hele tiden, men jeg synes det er ENDNU mere fjollet at have et problem med at kæresten kigger ens telefon. Begge dele ville kræve en alvorssnak i mine øjne.
stop med at være så frelste. Vi gør det jo.. bare indrøm det jeg synes det er okay, så længe det ikke bliver en til en besættelse ..
Øhm nej...jeg mener faktisk, at jeg ikke gør det og ikke kunne finde på det. Det er da ikke noget, jeg bare siger for at være frelst. Stoler du ikke på din kæreste?
Nå, tøser, nu må vi simpelt hen have emnet op til debat (inspireret af et par andre tråde). Det handler selvfølgelig om, om det er i orden at kigge i sin kærestes telefon, hvis man har mistanke om, at han har gang i noget forbudt.
Personligt synes jeg, det er absolut NO GO at lure i andres telefon. Har aldrig gjort det og kunne ikke få mig selv til det. Det er et upassende indblik i andres privatliv (det kommer da ikke mig ved, hvad han skriver med sine venner om). Og min kæreste skal heller ikke tænke på at kigge i min telefon, det ville gøre mig rasende. Hvis man kommer i tvivl, så kan man da i det mindste spørge, om man må tjekke telefonen og så kan man få snakket om, hvad den anden er i tvivl om. Men ville virkelig blive sur, hvis han gjorde det bag om ryggen på mig. Det hører efter min mening ingen steder hjemme.
Men meningerne om dette er nok delte...! Lad mig høre, hvad I synes
Har måske fundet den højere mening...jeg ved det ærlig talt ikke.. Hvis man vælger at kigge i telefonen og man finder noget, så har kæresten jo valgt at skjule en evt afære. og så kan man jo diskutere hvad der er mest rigtigt.. at se i telefonen og få svar, eller leve i "lykkelig" uvidenhed.. Man kan jo ikke snakke om noget, når kæresten vælger at holde det hemmeligt..
nu på 3. semester som sygeplejestuderende.Vil så mene at man skal tage snakken inden, og har man stadig mistanke og finder noget, ser jeg intet forkert i det..
Jeg har aldrig snaget i beskeder eller billeder i min kærestes telefon - men jeg har heller aldrig haft grund til mistænke ham for noget. Jeg håber på, at hvis det en gang skulle ske at jeg fik mistanke om et eller andet, så har jeg det fornødne mod til at konfrontere ham direkte frem for at ty til feje løsninger som at rode i hans telefon og på anden måde udspionere ham.
Nu har vi vores telefoner liggende frit fremme men jeg har da aldrig kigget i min kærestes telefon. Jeg tror da heller ikke at han har kigget i min.
Det handler ikke om ham du kan leve med, men om ham du ikke kan leve uden...Hvis han pludselig begyndte at gemme sin telefon hjemme eller tage den med på toilettet ville jeg nok begynde at stille nogle spørgsmål. Det ville nu blive direkte til ham. At begynde at kigge i hans telefon virker som en fej løsning...
Jeg syntes det er så meget at gå op i en spids, og som jeg skrev i en anden tråd vælger man at blive sur over at ens kæreste har kigget i ens telefon, amen herregud så er det da vist spejelt man skal kigge i, og hvorfor egentlig blive sur over sådan noget.
Kan man ikke være individ med en åbentelefon?
Hvad er det der er så privat at kæresten ikke må se det?
I må unddskylde men jeg forstår det altså ikke, jeg har selv en Iphone som gemmer alt og man det er den mest åbne telefon ever, den ligger frit fremme og min kæreste kan tage den hvis han vil, men om han nogensinde har gjort det ved jeg ikke, jeg tror det ikke, jeg har heller ikke kigget i hans, men hvis han fik lyst skal han da være ååhh så velkommen, det genere mig ikke det mindste og jeg forstår ikke hvorfor det skulle, det gør jeg altså ikke.
Dengang min kæreste og jeg fandt sammen for 10 år siden, sagde han ret hurtigt til mig, at jeg til hver en tid måtte kigge i alle hans ting, for han havde ikke noget at skjule for mig, og han ville gerne have, jeg følte mig tryg i forholdet; egentlig lidt paradoksalt. Jeg har ikke benyttet mig af det, andet end når jeg har ryddet op i vores nu fælles ting, men det var egentlig meget rart, at han sagde det dengang.
I går havde en af vores fælles venner sendt min kæreste en sms om en fælles aftale, og jeg ville gerne tjekke et klokkeslet i den besked, så jeg tog hans telefon op og kom så - faktisk lidt inspireret af Womandebatten - i tanker om at sige til ham, hvad jeg havde gang i (han sad ved siden af). Han så fuldstændigt desorienteret ud og kunne vist ikke rigtigt forstå, hvad han skulle stille op med den oplysning
Nå, hos os er det altså ok at kigge i hinandens telefoner, men jeg tror ikke, nogen af os rigtigt gider
Jeg kan nu godt forstå, man bliver fristet til det, hvis ens kæreste pludselig opfører sig underligt, og man bliver utryg, og så længe, det ikke bliver en besættelse for én, synes jeg sgu ikke, det er verdens undergang, men det er klart, det er et symptom på, at der er noget, man bør få snakket om.
hold da op der er mange frelste kærester herinde!..
jeg skal da nok være den første til at sige det:
JA JEG SNAGER!.. og det er okay!.. for det gør min kæreste sgu da også..
Det er sgu næsten det samme som at sige man ikke må sladre - for det gør alle!!!.. selv din bedste veninde sladrer om dig..
stop med at være så frelste. Vi gør det jo.. bare indrøm det
jeg synes det er okay, så længe det ikke bliver en til en besættelse ..
For mig er det såre simpelt: Man har ikke hemmeligheder for hinanden. Og det indebærer både at man ikke kigger kærestens telefon uden at sige det/spørge om lov først, OG det indebærer at man selvfølgelig må kigge, hvis man har lyst.
Jeg ville blive sur hvis min kæreste tjekkede mig bag min ryg, men hvis han havde behov for at læse samtlige mine sms'er før jeg selv læste dem, så skulle han da bare have lov til det. Jeg skriver ikke noget, han ikke kan tåle at læse, og jeg kan sagtens være et individ uden at det kræver at jeg har ting som han ikke må se (undtagen naturligvis hvis jeg ved at der kan komme sms'er hvor der står hvad han får i julegave eller sådan noget
).
Jeg synes det er fjollet at have behov for at tjekke hinanden hele tiden, men jeg synes det er ENDNU mere fjollet at have et problem med at kæresten kigger ens telefon. Begge dele ville kræve en alvorssnak i mine øjne.
Øhm nej...jeg mener faktisk, at jeg ikke gør det og ikke kunne finde på det. Det er da ikke noget, jeg bare siger for at være frelst. Stoler du ikke på din kæreste?
Har måske fundet den højere mening...