Vis forklaring
Skjul forklaring
Du kan abonnere på tråde og få tilsendt en email med de seneste indlæg - du vælger selv om du vil have besked hver gang der bliver skrevet, eller blot en samlet opdatering én gang om dagen.
Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid spørge i vores support-forum.
God fornøjelse!
Woman.dk
Jeg tror desværre også den så ellers flotte og søde tanke hører fortiden til. Er er yderst sjælden folk bliver sammen fra de finder sammen i teenages alderne, og bliver sammen til døden skiller. Det har intet med alder at gør - men nok mere om man passer sammen ud i fremtiden. Uddannelse, job, drømme, mål og specielt familie.
Taekyeon
TaekyeonJeg tror godt, at man kan være heldig at finde en person som man elsker og gerne vil være sammen resten af ens liv, og som man bliver sammen med. Men jeg er samtidig sikker på, at det er noget der skal arbejdes (hårdt) på, og at der både kommer op og ned ture i forholdet. Langt de fleste par, når nok også, måske flere gange endda, til en punkt, hvor de er tæt på at gå fra hinanden. Det tror jeg simpelthen ikke at man kan undgå.
Jeg tror, at det kommer meget an på hvilken person man selv er, og som ens kæreste/kone/mand er, og hvordan man arbejder på ens forhold.
Men altså jeg tror ikke på, at der er EN og kun EN som der er den helt rigtige til hver enkelt i verden. Det tror jeg simpelthen ikke på. Det ville også være ret dumt lavet af Kosmos (eller hvilken afdeling der står for den slags
), for tænk nu hvis man aldrig fandt denne person/soulmate?! Skræk!
Men jeg tror, og håber nok også, at man godt kan være så heldig at man finder en som man kan vokse/udvikle sig sammen med, og få det til at fungere.
Jeg har faktisk altid gået efter "den eneste ene". Har aldrig ville have en kæreste hvis jeg ikke kunne forestille mig realistisk at tilbringe resten af mit liv med ham. Har kun haft én kæreste og ham er jeg stadig sammen med. Vi begyndte at komme sammen da jeg var 18 og har nu kommet sammen i 3½ år
Man skal selvfølgelig arbejde for at fungere sammen og mener også at det er et valg at elske hinanden. Som Taekyeon siger, så er det en mere gammeldags måde at tænke på, men synes der er mange gode værdier som følger med den tankegang.
Jeg tror dog ikke at man på forhånd er bestemt til at være sammen med en person. Man bliver kærester pga. fælles interesser, drømme, familie, men man skal arbejde hårdt for at holde forholdet fungerende og vælge at samarbejde
Men tror ikke det er umuligt kun at være sammen med en person hele livet, men det tager vilje, samarbejde og masser af tålmodighed.
Nej, det tror jeg overhovedet ikke på!
Jeg tror på at to mennesker kan passe så godt sammen at de kan gå igennem ild og vand og holde fast lige meget hvad der sker, og gøre forholdet stærkere på den måde, og de er måske så heldige at blive sammen resten af livet. Men at de er sjælevenner, nej så går der for meget poesi i det for min smag.
Jeg håber på at jeg en dag finder én jeg kan blive gammel med, men pessimisten i mig tror ikke på at dét sker. Men det er da ikke en ubehagelig tanke. Man elsker, det slutter, man græder, men man kommer jo altid videre, og der kommer altid en ny mand ind i billedet, som man bliver mindst lige så glad for. Jeg ser ikke engang noget forkert i den tankegang. Det er jo SKØNT at være forelsket, og det gør da ikke noget at opleve det mere end én gang
Jeg vælger så at være erklært naiv i dette tilfælde! Jeg tror på den eneste ene, men som missdarling3000 siger, at der findes mange "den eneste ene".
Jeg vil have det hele, den stormende forelskelse og den dybe kærlighed, det stærke bånd som ikke kan forklares ellers kan det være lige meget for mig. Hvorfor være sammen med en du ikke kan forestille dig at bygge en fremtid med som indeholder kærlighed. Kald mig naive og gammeldags, jeg er ligeglad. Jeg kan godt lide tanken, og jeg har intet problem med at være single resten af livet hvis jeg ikke finder ham.
Har bare set for mange veninder stille sig tilfreds med "den næst bedste", så nej tak. Jeg tror på den eneste ene, men tror også at med alderen, så ændre konceptet sig måske lidt?
.....Vil lige for en ordens skyld, præcicere, at jeg heller ikke synes, at man skal "stille sig tilfreds". Selvfølgelig skal man være sammen med en man elsker og er forelsket i. Jeg mener mere, at jeg tror, at uanset hvor forelsket man er, så bliver det også hverdag på et tidspunkt.
Jeg tror, at man skal arbejde for at holde gang i kærligheden (- hvis hvis man skal arbejde helt vildt meget, er det måske ikke så meget at arbejde for). Men jeg synes, ligesom andre, at man da selvfølgelig skal have hele pakken; forelskelse, osv, og elske personen fordi det gør man bare. Ellers bliver det mekanisk og uægte/falsk. Jeg mener bare, at jeg ikke tror på, at man bare finder en soulmate og så er man bare lykkelig for evigt. Det kommer til at kræve arbejde, på et eller andet tidspunkt, uanset hvad.
Jeg er så en af de 'ældre damer' herinde, og for mit vedkommende har drømmen om den eneste ene ikke ændret sig. Jeg har været igennem et ægteskab og en skilsmisse, og da vi blev gift var det da med holdningen om at han var den eneste ene og vi skulle blive gamle sammen. Ellers havde der ikke været noget formål med at blive gift. Det gik så bare ikke i det lange løb, men vi er da stadig venner. Det var bare det stærke bånd der glippede for os.
Min nuværende kæreste er hele pakken - Den stormende forelskelse, den dybe kærlighed og det stærke bånd og jeg ser da mig selv sammen med ham mange år ud i fremtiden. Jeg vil bestemt ikke stille mig tilfreds med mindre, men kender da flere der har stillet sig tilfredse med 'den næst-bedste'. Jeg tror egentlig ikke at alder har noget med det at gøre. For mange er det nok ligeså meget forventninger fra omverdenen og følelsen af at have fejlet hvis et forhold går i stykker eller kærligheden forsvinder.
Det handler ikke om ham du kan leve med, men om ham du ikke kan leve uden...Jeg tror, at der er flere mennesker, man kan passe helt unikt sammen med. Men jeg vil helst tro på, at der er en eneste ene - eller i hvert fald en, hvor man kan få hele pakken: forelskelse, dyb kærlighed/sammenhørighed, fremtidsperspektiv. Har en gang været så heldig at opleve det - og selv om jeg har prøvet at lade mig nøje med mindre, så går den bare ikke. Jeg vil sgu have det hele - men om jeg skal leve med den samme mand resten af livet eller om han bliver skiftet ud undervejs, det ved jeg heldigvis ikke endnu.
Har måske fundet den højere mening...